Sparede 30 pct. på udskiftning af varmepumpe

Siden 1980 har Margit og Arne Nielsen haft billig jordvarme, men da den gamle varmepumpe blev erstattet af en ny, raslede deres samlede energiforbrug yderligere ned med hele 30 pct.

Hvad var udfordringen?

Gamle huse er sjældent særlig godt isoleret, og med ca. 340 kvadratmeter boligareal kan varmeforbruget nemt blive en bekostelig affære. Det ved Margit og Arne Nielsen alt om. Allerede i 1980 byttede de oliefyret ud med et jordvarmeanlæg fra Vølund Varmeteknik. Den løsning var de begge glade for, men med 27 år på bagen havde det gamle jordvarmeanlæg set bedre tider. 

Hvad var løsningen?

Efter at have kontaktet Vølund Varmeteknik endte Margit og Arne Nielsen med at investere i et nyt og mere driftsøkonomisk jordvarmeanlæg. At fortsætte med et jordvarmeanlæg var både anbefalingen fra Vølund Varmeteknik og en lokal ejendomsmægler, som blev taget med på råd:

"Vi er to personer i et stort hus, og vi er ikke længere helt unge. Der kommer en dag, hvor vi skal tænke på at flytte, så vi valgte at tage en ejendomsmægler med på råd – om vi skulle investere i et træpillefyr eller fortsætte med en varmepumpe. Hans svar var entydigt og til fordel for varmepumpen, så vi kontaktede Vølund Varmeteknik og spurgte, om man kunne renovere vores Q700. Det blev vi frarådet. I stedet anbefalede de en ny Fighter 1250. Som sagt, så gjort!" lyder det fra Margit og Arne Nielsen.

Derfor skal du vælge jordvarmepumpen

Med en jordvarmepumpe henter du varme fra naturen ved at udnytte varmeenergien i omgivelserne. Jordvarmevarmepumpen er el-drevet og leverer typisk 4-5 gange så meget varmeenergi, som den anvender i el-energi. Det betyder, at jordvarmepumpen er en driftsøkonomisk og miljøvenlig varmeløsning.

Læs mere om jordvarmepumper her

"Vi har altid været glade og tilfredse med vores jordvarmeanlæg, men det kom alligevel som en overraskelse, hvor meget mere effektivt – og støjsvagt – det nye anlæg er. Det blev taget i brug 1. oktober 2007, og i 2008 – det første hele kalenderår – har vi købt 14.800 kWh el. Det har kostet 25.430 kr., og det dækker både opvarmning og vores øvrige elforbrug. Vi oplever i dag, at vi både har billigere og bedre varme."

— Margit og Arne Nielsen, indehavere af et Fighter 1250 jordvarmeanlæg

Hvordan blev resultatet?

De eksisterende jordslanger fejlede ingenting, så udskiftningen af selve varmepumpen var ligetil. Og da den nye Fighter 1250 model samtidig kun fylder halvdelen af den gamle installation, var det bare med at komme i gang, fortæller Margit og Arne Nielsen:

"Vi har altid været glade og tilfredse med vores jordvarmeanlæg, men det kom alligevel som en overraskelse, hvor meget mere effektivt – og støjsvagt – det nye anlæg er. Det blev taget i brug 1. oktober 2007, og i 2008 – det første hele kalenderår – har vi købt 14.800 kWh el. Det har kostet 25.430 kr., og det dækker både opvarmning og vores øvrige elforbrug. Vi oplever i dag, at vi både har billigere og bedre varme."

Da det gamle anlæg stadig var i brug – og fungerede “på alle pumper” – var familiens årlige energiforbrug på ca. 37.000-40.000 kr. Nu er forbruget således faldet med over 30 pct.

Få hele pakken hos Vølund Varmeteknik

Hos Vølund Varmeteknik er vi mere end vores produkter. Vi står klar med rådgivning og sparring, når du skal vælge, hvilken varmeløsning der er den rigtige for dig. Vælger du en varmepumpeløsning, hjælper vi dig med at dimensionere varmepumpen korrekt, så du får en løsning, der passer til netop dit behov. Og når din varmepumpe først er installeret, har du tryghed i form af kompetent support og service hos os.

Læs mere om, hvorfor du skal vælge Vølund Varmeteknik

Vil du høre mere?

Udfyld formularen og hør mere om mulighederne for at skifte dit gamle jordvarmeanlæg ud med et nyt. Du er også altid velkommen til at kontakte os på:

call (+45) 97 17 20 33
email info@volundvt.dk

 

Bliv kontaktet

keyboard_arrow_up
Loading...