Varmepumpeskjuler: Hvilke varmepumper må du skjule? 

Nogle vælger at skjule deres varmepumpes udedel med en varmepumpeskjuler. Blandt andet fordi de ønsker at mindske støjen og ændre udtrykket. Men faktisk er det ikke alle varmepumper du kan eller må skjule. Bliv klogere her.

Må du afskærme din varmepumpe? 

Det korte svar er: ja og nej. Det er vigtigt at være opmærksom på, at varmepumpen fortsat har fri passage. Det vil sige, at der skal være afstand nok – omkring 30 cm – mellem varmepumpen og varmepumpeskjuleren. Ellers vil varmepumpen ikke fungere korrekt.  

Varmepumpen skal have de optimale arbejdsbetingelser. Og det får den kun, hvis den får nok luftmængde tilført for at kunne køre. Den skal have mulighed for at ventilere. Derfor må du ikke bare putte hvilken som helst kasse eller varmepumpeskjuler udover den. 

Luft-til-luft varmepumpe  

En luft-til-luft varmepumpe består af en inde- og udedel. Da en luft-til-luft varmepumpe er en supplerende varmekilde, sker der ikke noget ved at skjule udedelen med en varmepumpeskjuler – andet end at der forekommer et lidt mindre flow af luft.  

Læs 5 fordele ved at skjule en luft-til-luft varmepumpe 

Luft-til-vand varmepumpe 

En luft-til-vand varmepumpe er den primære opvarmningskilde i et hus. Derfor har den brug for et stort flow af luft for at have en så effektiv og økonomisk drift som muligt. Det får den ikke, hvis den bliver dækket eller skjult – eksempelvis af en varmepumpeskjuler. Derfor anbefaler vi ikke en varmepumpeskjuler til en luft-til-vand varmepumpe.

Læs mere om skjuler til luft-til-vand varmepumpe 

Jordvarme 

Ved et jordvarmeanlæg er slangerne gravet ned i jorden. Derfor er det slet ikke relevant at tale om en varmepumpeskjuler til jordvarme. De er skjult helt automatisk. 

 

Hvilke typer varmepumpeskjulere findes der? 

Du kan enten købe en færdig varmepumpeskjuler eller lave din egen. Vores anbefaling er, at du køber en færdiglavet varmepumpeskjuler hos en autoriseret varmepumpeleverandør. På den måde er du sikker på, at skjuleren overholder regler, standarder og anbefalinger – således, at det ikke går ud over varmepumpens effektivitet.

Vores skjulere til luft-til-luft varmepumper er lavet med lameller. Det betyder, at de er holdbare og mere støjdæmpende end modeller med trådnet. Det skyldes, at lamellerne er lavet af tykkere materialer som træ eller non-wood.  

140 års erfaring med varme 

Hos Vølund Varmeteknik har vi leveret varmetekniske produkter i over 140 år. Vi er specialiseret i at udvikle bæredygtige varmeløsninger. Derfor ved vi, hvad vi taler om.  

Vi er meget mere end produkter. Vi giver dig optimal rådgivning, så du får den helt rigtige løsning til dit behov.

Placeringen af varmepumpe og skjuler/afskærmning har betydning for støjen  

Der er mange ting at tage højde for, når du skal finde den rigtige placering til varmepumpen på din grund. Til at hjælpe har Energistyrelsen lavet en støjberegner. Den kan give dig et estimat på, hvor meget varmepumpens udedel vil larme, afhængigt af hvor du placerer den. Her kan du blandt andet afkrydse, om du vil benytte dig af en støjskærm. Og hvor denne støjskærm (varmepumpeskjuler eller anden afskærmning) er placeret.  

Støjberegneren giver et estimat. Det reelle lydniveau er først helt nøjagtigt, når varmepumpen er sat op.  

Prøv støjberegneren her

Kan man få en varmepumpeskjuler indenfor? 

Du kan desværre ikke få en varmepumpeskjuler til varmepumpens indedel – hverken til luft-til-luft varmepumpe, luft-til-vand varmepumpe eller jordvarme. Hvis du dækker indedelen til, vil det nedsætte varmepumpens effekt.  

Derfor anbefaler vi, at du placerer den, hvor den ikke er forstyrrende for din indretning – eksempelvis i kælderen eller bryggerset for luft-til-vand varmepumpen og jordvarmeanlægget.  

Luft-til-luft varmepumpen skal placeres i et af husets centrale rum. Det gode er, at langt størstedelen af vores luft-til-luft varmepumpers indedel er diskret. Så du vil formentlig ikke lægge mærke til den. 

Læs mere om placering af varmepumper 

En varmepumpeskjuler er ikke til indendørs brug - kun udendørs


Afskærmning til varmepumper

Vi tilbyder forskellige former for afskærmning / varmepumpeskjulere til vores luft-til-luft varmepumper. Herunder kan du finde produkter til lyddæmpning og afskærmning. Find bl.a. varmepumpeskjuler i træ eller varmepumpeskjuler i sort metal.


Relaterede artikler

Placering af varmepumpe

Det er vigtigt at tænke over, hvor du placerer og monterer din varmepumpe, for at få den maksimale effekt ud af varmepumpen.

Læs mere

 

Hvor må man installere en varmepumpe?

Det danske vejr er lunefuldt – og med undtagelse af de varmeste sommermåneder kan det ofte være nødvendigt at have varme på for ikke at fryse.

Læs mere

Få effektiv og miljøvenlig opvarmning med en varmepumpe til sommerhuset

I rigtige mange danske sommerhuse hænger der i dag en luft-til-luft varmepumpe på væggen. Og det er der en rigtig god grund til.

Læs mere

Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist

Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.

Kom godt i gang

keyboard_arrow_up
Loading...