Tryghed – også efter garantien
Din varmepumpe leveres med fem års udvidet garanti. Det betyder, at du er dækket for uforudsete tekniske skader på din varmepumpe i de første fem år fra installationsdatoen.
Herefter har du mulighed for at forlænge din tryghed med en Tryghedsforsikring i samarbejde med Arctic. Forsikringen træder i kraft fra år 6 og kan give dig økonomisk tryghed i op til 18 år fra installationsdatoen.
Få ro i maven i op til 18 år
Alle varmepumper fra Vølund Varmeteknik leveres med fem års garanti. Tryghedsforsikringen træder først i kraft fra år seks, når garantien udløber.
Garantien og forsikringen er to forskellige ordninger, der tilsammen kan sikre dig tryghed gennem hele varmepumpens levetid.
Sådan er din dækning opbygget
Hvad dækker Tryghedsforsikringen?
Tryghedsforsikringen hjælper, hvis der mod forventning opstår uforudsete tekniske skader på din varmepumpe efter garantiperioden.
Mange boligforsikringer dækker tekniske skader, men ofte med afskrivning på ældre anlæg. Tryghedsforsikringen kan blandt andet hjælpe med at reducere denne afskrivning, så din egenbetaling bliver lavere.
Hvornår skal du tage stilling?
Du kan med fordel vælge at registrere dig allerede nu. Når du registrerer dig, så sørger vi for, at Arctic kontakter dig, når din 5-årige garanti nærmer sig udløb. Her modtager du et tilbud på Tryghedsforsikringen, som kan træde i kraft, når garantien udløber.
Ved at registrere dig nu behøver du ikke selv at huske på det om fem år. Du beslutter først på det tidspunkt, om du ønsker at takke ja eller nej til forsikringen.