Vælger varmepumpe og fortsætter med gas
Familie med to børn siger nej tak til at bruge over 100.000 kr. på at få fjernvarme. Det er billigere at fortsætte med gas efter opsætning af en luft til luft-varmepumpe i stuen.
For indbyggerne i Astrup nær Hjørring kom de voldsomme gaspriser i 2022 som et chok. Mange af husstandene i den lille by har gas som primær varmekilde, og snart begyndte man at snakke om at få fjernvarme til byen og ind i husene – næsten koste hvad det ville.
Sådan var det bare ikke for familien Olesen. Her havde man set sig lun på en langt hurtigere og billigere løsning.
Vi talte med en rådgiver fra Vølund Varmeteknik, der anbefalede en luft til luft-varmepumpe som supplement til vores gaskedel og brændeovn, fortæller Søren Harbo Olesen og tilføjer:
Tilslutning til fjernvarme kunne tidligst ske om et år og ville koste os mere end 100.000 kr. Varmepumpen har vi kun betalt 25.000 kr. for, leveret og installeret, og den varmer næsten hele huset op sammen med brændeovnen. Det er kun på børneværelserne, at vi har lidt varme på radiatorerne og derved bruger en smule gas.
Derfor skal du vælge luft til luft-varmepumpen
Med en luft til luft-varmepumpe genbruger du varmen i udeluften til at opvarme din bolig. En luft til luft-varmepumpe er perfekt til den lille helårsbolig eller fritidsboligen, hvor der sjældent er et vandbåret varmesystem.
For Marienetta og Søren var det let at fravælge fjernvarme og fortsætte med gas – blot på et lavere blus. Med en Vølund luft til luft-varmepumpe til 25.000 kr. har de nemlig kunnet skrue ned for gasforbruget og holde både varmen og budgettet.
Søren Harbo Olesen kan se, at familien i dag bruger under den halve mængde gas. Så selv om gaspriserne i en periode har været tårnhøje, er den samlede varmeregning på niveau med tidligere år.
- Vi bruger brændeovnen i samme omfang som altid, og da varmepumpen er med til at fordele varmen i stue og køkken, oplever vi oven i købet en mere behagelig og jævnt fordelt varme. Så løsningen har vist sig at være den helt rigtige for os, og den kunne tilmed tages i brug på kort tid, slutter Søren Harbo Olesen.
Få hele pakken hos Vølund Varmeteknik
Hos Vølund Varmeteknik er vi mere end vores produkter. Vi står klar med rådgivning og sparring, når du skal vælge, hvilken varmeløsning der er den rigtige for dig. Vælger du en varmepumpeløsning, hjælper vi dig med at dimensionere varmepumpen korrekt, så du får en løsning, der passer til netop dit behov. Og når din varmepumpe først er installeret, har du tryghed i form af kompetent support og service på luft til luft varmepumpe hos os.
Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist
Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.