Luft til vand-varmepumpe

Med en luft til vand-varmepumpe genbruger du varmen i udeluften til at opvarme din bolig og dit brugsvand. Det er en både miljøvenlig og prisbesparende varmeløsning i forhold til varmekilder som oliefyr eller naturgas.

Hos Vølund Varmeteknik hjælper vi dig gennem hele processen – lige fra rådgivning og dimensionering til installering, placering og serviceftersyn af din luft til vand-varmepumpe.

Overvejer du en luft til luft-varmepumpe?

Indhent tilbud

Vølund luft til vand-varmepumper

Luft til vand-varmepumpe

Med en luft til vand-varmepumpe genbruger du varmen i udeluften til at opvarme din bolig og dit brugsvand. Det er en både miljøvenlig og prisbesparende varmeløsning i forhold til varmekilder som oliefyr eller naturgas. Hos Vølund Varmeteknik hjælper vi dig gennem hele processen – lige fra rådgivning og dimensionering til installering, placering og serviceftersyn af din luft til vand-varmepumpe.

Overvejer du en luft til luft-varmepumpe?

Indhent tilbud


Hvordan virker en luft til vand-varmepumpe?

Luft til vand-varmepumpen virker ved at omdanne varmeenergien i udeluften til rumvarme og varmt brugsvand. Varmepumpen er forbundet med centralvarmesystemet i din bolig, der sørger for at forsyne dig med varme i radiatorerne og varmt vand i hanerne via varmtvandsbeholderen. Luft til vand-varmepumpen er el-drevet og leverer 3,5-5 gange så meget varmeenergi, som den anvender i el-energi. Det gør den til et økonomisk og bæredygtigt alternativ til fx oliefyr, naturgas eller fjernvarme.

Et luft til vand-varmepumpe anlæg har ikke helt den samme effektivitet som et jordvarmeanlæg, men til gengæld er den billigere i investeringsomkostninger og er heller ikke afhængig af størrelsen på grunden.

Sådan virker en luft til vand-varmepumpe - se illustration her

Produkter der er værd at vente på 

Lige nu arbejder vi i døgndrift for at følge med efterspørgslen. På trods af det oplever nogle kunder længere leveringstider, end vi ønsker. Meget af det er ude af vores hænder, men du skal vide, at vi gør alt, hvad vi kan, for at levere til tiden – uden at gå på kompromis med produktkvaliteten.

Fordele ved en luft til vand-varmepumpe

Energieffektiv varme

En luft til vand-varmepumpe leverer omkring 3,5-5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el-energi. Det gør luft til vand-varmepumpen til en meget energieffektiv løsning.

Miljøvenlig varme

Varmen fra en luft til vand-varmepumpe er vedvarende energi og er en af de mest miljøvenlige varmeløsninger, du kan vælge.

Kræver ikke meget plads

En luft til vand-varmepumpe kræver ikke den samme plads, som fx et jordvarmeanlæg gør. Derfor er luft til vand-varmepumpen et godt alternativ til dig, der ikke har en stor grund.

Lydsvag løsning

Luft til vand-varmepumper er meget lydsvage, så når først din varmepumpe er installeret, kommer du stort ikke til at bemærke den.

Totalløsning

Luft til vand-varmepumpen er en totalløsning, der opvarmer både din bolig og dit varme brugsvand. Det giver en overskuelig varmeløsning for dig som husejer.

Sikker drift

En luft til vand-varmepumpe er driftssikker og har en lang levetid. Det betyder, at investeringsomkostningerne typisk vil tjene sig ind efter relativt få år.

Sådan får du en ny varmepumpe

Varmepumper er en god mulighed for dig, der varmer din bolig op med olie, naturgas eller el og bor i et område uden fjernvarme. Om du skal vælge luft til vand, jordvarme eller luft til luft-varmepumpen kommer an på din bolig, størrelsen på din grund og dine konkrete behov. Varmepumper passer også glimrende til sommerhuse. Første skridt er at kontakte din lokale VVS-mester for at høre nærmere om dine muligheder.

Du er også velkommen til at tage fat i os, hvis du har brug for gode råd og sparring.

Kontakt os og hør mere om ny varmepumpe

S2125

Den mest energieffektive varmepumpe til dato

Vores luft til vand-varmepumpe S2125 løfter standarden for, hvad du kan forvente af en varmepumpe. Det er vores mest energieffektive varmepumpe til dato, som leverer hele fem gange så meget energi, som den bruger. Det betyder, at du får mere varme for mindre. Derudover har varmepumpen selvfølgelig intelligent styring, som tilpasser sig både strømpriser og dit forbrugsmønster.

Læs, hvad du får med S2125

Hør OM andres erfaringer om luft-til-vand varmepumper

Frisk luft har erstattet olie, brænde og træpiller

En luft-til-vand varmepumpe fra Vølund Varmeteknik har erstattet et træpillefyr og sørger for en behagelig varme i hele huset - og samtidig slipper Allan Buch fremover for at bære 500 poser træpiller a 16 kg ned i kælderen i løbet af fyringssæsonen.

Læs mere om Allan Buchs skifte til luft-til-vand varmepumper

Nyhed

Varmepumper med indbygget Smart Home-teknologi

Vores nye S-serie varmepumper er fyldt med moderne teknologi, der gør dit liv nemmere og minimerer dit energiforbrug. Både nu og i fremtiden.

Med en S-serie varmepumpe, har du altid fuld kontrol over varmen – uanset hvor du er. Med app’en myUplink kan du nemt styre din varmepumpe direkte fra din telefon eller tablet. Men du kan meget mere end bare skrue op og ned for varmen. Du kan også indstille varmepumpen til automatisk at tilpasse varmen efter dine daglige vaner, vejret og energipriserne. Det giver bedre komfort med et minimalt energiforbrug.

Udforsk S-serien

Nyhed

Varmepumper med indbygget Smart Home-teknologi

Vores nye S-serie varmepumper er fyldt med moderne teknologi, der gør dit liv nemmere og minimerer dit energiforbrug. Både nu og i fremtiden.

Med en S-serie varmepumpe, har du altid fuld kontrol over varmen – uanset hvor du er. Med app’en myUplink kan du nemt styre din varmepumpe direkte fra din telefon eller tablet. Men du kan meget mere end bare skrue op og ned for varmen. Du kan også indstille varmepumpen til automatisk at tilpasse varmen efter dine daglige vaner, vejret og energipriserne. Det giver bedre komfort med et minimalt energiforbrug.

Udforsk S-serien

Få lave elpriser helt automatisk med Smart Price Adaption

Smart Price Adaption er godt for både dig og din elregning. Den intelligente funktion sikrer, at din varmepumpe arbejder, når prisen på strøm er lavest – og lagrer energien til, når elprisen er dyrest. På den måde kan du spare 5-10 % på din elregning. Smart, ikke?

Læs mere om den smarte funktion

Vi tilbyder varmeløsninger – og lidt til

Investerer du i en luft til vand-varmepumpe fra Vølund Varmeteknik, skal du ikke spekulere over, om du vælger den rigtige varmepumpemodel, og om dimensioneringen af dit varmepumpeanlæg er beregnet korrekt til din bolig. Vi er med dig fra den indledende rådgivning til installation og efterfølgende service. På den måde sikrer vi, at du får en varmepumpe med en lang levetid og optimal driftsøkonomi. 

Læs mere om vores gennemtænkte løsning


Er du i tvivl om, hvilken varmepumpe, du skal vælge?

Luft til vand-varmepumpen er blot én af de typer varmepumper, du kan vælge. Der findes også andre slags – heriblandt jordvarmepumper og luft til luft-varmepumper. Hvilken varmepumpe, du skal vælge, kommer an på dine boligforhold og dine specifikke behov. Har du svært ved at finde rundt i de forskellige varmepumpeløsninger på markedet? Så brug 5 minutter på at forstå dine muligheder her.

Sådan vælger du den rigtige varmepumpe

Giver luft til vand-varmepumpen varme nok til hele mit hus?

Med en luft til vand-varmepumpe fra Vølund Varmeteknik er du sikker på at få en varmeløsning, der kan opvarme din bolig og dit brugsvand. Vi sørger for at dimensionere størrelsen på varmepumpen som det første, så du får en varmeløsning, der passer til dit forbrug og behov. Det har vi over 30 års erfaring i – det betyder tryghed og sikkerhed for dig som kunde. 

Kan luft til vand-varmepumpen udvinde varme i frostvejr?

Alle Vølunds varmepumper er udviklet til det danske klima og er effektive helt ned til 25 graders frost. Luft til vand-varmepumpens effektivitet falder dog, når udetemperaturen er meget lav. Derfor kan du overveje en sekundær varmekilde. Vores fagfolk hjælper dig med beregninger og rådgivning, så du får lige præcis den varmepumpeløsning, der passer til dig – og aldrig kommer til at mangle varme eller varmt vand.

Hvad er prisen for en luft til vand-varmepumpe?

Prisen for en luft til vand-varmepumpe kommer selvfølgelig an på det enkelte projekt – hvor mange kvadratmeter skal der varmes op? Hvor mange mennesker er der i husholdningen? Hvor stort er forbruget i boligen? Og så videre. Men når alle forbeholdene er fejet af bordet, er det muligt at give en cirkapris på en luft til vand-varmepumpe.

En luft til vand-varmepumpe i en almindelig størrelse bolig vil typisk koste i omegnen af 100.000-150.000 kr. Det er selvfølgelig en relativt stor startinvestering, men den skal ses i sammenhæng med den månedlige besparelse – hvis du fx skifter fra et oliefyr.

Årligt eftersyn af din varmepumpe

Miljøstyrelsens kræver, at alle luft til vand-varmepumper skal tilses én gang årligt af en sagkyndig. Du skal være opmærksom på, at de lokale myndigheder kan kræve dokumentation for tilsynet. Tegner du et serviceabonnement hos Vølund Varmeteknik, er dit kontrolkort fra det årlige eftersyn i begge tilfælde din dokumentation for, at disse krav er fulgt.

Læs mere om Vølund Serviceabonnement og service på din varmepumpe

Vil du gerne have ro i maven? Tegn en tryghedsforsikring

Med en tryghedsforsikring har vi din ryg i 16 år. Det betyder, at du kan gå fremtiden i møde med ro i maven. Arctics Tryghedsforsikring dækker nemlig, når der sker maskinskade eller uregelmæssigheder på din luft til vand-varmepumpe efter garantiens udløb.

Det dækker forsikringen

Få tilskud, når du skifter til en luft til vand-varmepumpe

Du kan få et energitilskud, når du vælger en luft til vand-varmepumpe. Der er fire ting, der har betydning for tilskuddet, som du skal være opmærksom på. Vi hjælper dig sikkert i mål.

Læs alt, du har brug for at vide her om tilskud til en luft til vand-varmepumpe

 

ER DU NYBYGGER?

Få maksimal komfort med en varmepumpe

Tænker du en luft til vand-varmepumpe ind i dine byggeplaner fra starten er du sikret effektiv, billig og bæredygtig varme i mange år.

Læs mere

Skal jeg vælge jordvarme eller luft til vand-varmepumpe?

Om du skal vælge jordvarme eller luft til vand-varmepumpe kommer an på flere ting. Hvis du skal bygge nyt hus eller har et stort hus, er et jordvarmeanlæg et godt valg. Jordvarme er typisk billigere i drift, men til gengæld er det dyrere at installere og kræver mere plads end en luft til vand-varmepumpe. Begge løsninger er særdeles energieffektive.

Læs mere om jordvarme

Fjernvarme eller varmepumpe?

Selvom langt de fleste danske husstande har fjernvarme, kan du faktisk godt vælge en anden varmeløsning. Der findes nemlig et glimrende alternativ til fjernvarme: en varmepumpe. Men hvad er egentlig det bedste valg for dig og dit hus: fjernvarme eller varmepumpe? 

Det afhænger blandt andet af, om du gerne vil have den grønneste energiform, om du skal bygge nyt hus, om fjernvarmenetværket i dit område er dyrt, og om du gerne vil være en slags selvforsynende.

Bliv klogere på fjernvarme vs. varmepumpe

Styr og overvåg din luft til vand-varmepumpe

Investerer du i en luft til vand-varmepumpe fra Vølund Varmeteknik, får du NIBE Uplink™ med i købet. Det er et brugervenligt system, der giver dig mulighed for at styre og overvåge din varmepumpe ved hjælp af smartphone, tablet eller pc. NIBE Uplink™ giver dig et hurtigt overblik over varmen i dit hus og det varme brugsvand – og med alarmering direkte på e-mail eller via app’en i tilfælde af funktionsfejl har du tryghed i hverdagen.

Læs mere om NIBE Uplink™

Der er garanti på dit produkt

Med en luft-til-vand varmepumpe fra Vølund Varmeteknik er du sikret et kvalitetsprodukt og en gennemgående vejledning i hele processen. Vølund Varmeteknik yder 5 års garanti mod indefra kommende funktionsfejl regnet fra installationsdatoen. Som kunde hos os er du derfor sikret tryghed og sikkerhed fra start til slut.

Læs mere om betingelserne for garantiordningen her

Få udvidet garanti på din luft til vand-varmepumpe hos Vølund

Få hjælp til finansieringen af din luft til vand-varmepumpe

Har du problemer med at få finansieret din luft til vand-varmepumpe? Vølund Varmeteknik tilbyder, via vores samarbejdspartnere, finansiering fra Resurs Bank. Spørg din Vølund Varmeteknik samarbejdspartner om et gratis finansieringstilsagn. Resurs Bank vil herefter kontakte dig og hjælpe med låneansøgningen.

Se mere om dine finansieringsmuligheder

Finansiering af ny luft til vand-varmepumpe

Få ro i maven i op til 18 år

For at give dig ekstra sikkerhed kan du tegne en Tryghedsforsikring fra Arctic, som er specialiseret i forsikringer til varmepumper. Forsikringen træder i kraft ved garantiens udløb og hjælper dig, hvis der, mod forventning, forekommer en maskinskade på din varmepumpe.

Læs mere om dine forsikringsmuligheder

Tegn en forsikring og få ro i maven i op til 18 år

FAQ om luft til vand-varmepumper

Få svar på de oftest stillede spørgsmål vedr. luft-til-vand-varmepumper.

Det kan du bestemt. Det er frivilligt, om du ønsker at gøre brug af muligheden for fjernvarme. Langt de fleste mennesker, der bor inden for fjernvarmenettet, benytter sig dog af muligheden – ofte fordi det er det nemmeste. Men i dag ser vi flere og flere – især nybyggere – der vælger en alternativ løsning som fx luft til vand-varmepumpen. Du kan læse mere om dit valg mellem fjernvarme og varmepumpe her.

Det korte og upræcise svar er 100.000-150.000 kr. Prisen tager udgangspunkt i en bolig af normal størrelse. Men det vil altid være en individuel vurdering fra bolig til bolig. Derfor er tallene blot vejledende. Du kan læse mere om dine muligheder for at få finansieret en varmepumpe her.

Det er godt spørgsmål, der ikke nødvendigvis findes et klart svar på. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder. Jordvarme er dyrere i startomkostninger, men giver dig til gengæld lavere månedlige varmeudgifter. Jordvarme kræver også en stor åben grund, hvor jordslangerne kan graves ned. På den måde er luft til vand-varmepumpen en mindre omfattende løsning fra start. Hvis du er interesseret i jordvarme, kan du læse mere om det her.

Den typiske levetid for en luft til vand-varmepumpe er 15-20 år.

Ifølge beregninger foretaget af Bolius.dk bruger en luft til vand-varmepumpe cirka 5.800 kWh om året. Der er taget udgangspunkt i et 60’er-70’er-parcelhus på 130 m2.

For at udregne hvad en luft til vand-varmepumpe koster i strøm om året, skal du gange strømforbruget med kWh-prisen fratrukket den reducerede elafgift. Du kan nemlig få reduceret elafgift på cirka 1 krone for alt forbrug over 4.000 kWh. 

Hvis vi tager udgangspunkt i et strømforbrug på 5.800 kWh og pris på 1,50 kr/kWh, koster en luft til luft-varmepumpe 8.700 kroner om året.

Dertil kommer selvfølgelig udgifter til service og eventuel vedligehold.

 

Hos Vølund har vi nogle af de mest lydsvage varmepumper på markedet. Når det er sagt, så vil en luft til vand-varmepumpe støje lidt, da udedelen trækker varme ud af luften som indedelen kan bruge til at opvarme huset med. Luftturbulensen omkring ventilatorens vinger skaber en susende lyd. Jo flere omdrejninger ventilatoren kører med, desto mere lyd vil der som regel komme fra den.

De fleste varmepumper er faktisk mere eller mindre vedligeholdelsesfrie. Med en luft til vand-varmepumpe skal du stort set ikke gøre noget. Dog bør du som minimum holde øje med, at der ikke samler sig visne blade eller andre ting omkring udedelen. 

Fælles for alle varmepumper er, at de bør have et årligt serviceeftersyn.

 

Miljøstyrelsen kræver, at varmepumper med mere end 1 kg kølemiddel skal have et årligt eftersyn af en sagkyndig. Har du en luft til luft-varmepumpe med mindre kølemiddel end 1 kg, er et årligt serviceeftersyn ikke lovpligtigt, men det anbefales at du får den tilset minimum hvert andet år.

Ja, vores luft-til-vand varmepumper kan levere varme, selv om lufttemperaturen er minus 25 grader. Modellen F2120 er designet til koldt klima og bruges ved de lave temperaturer i det nordlige Sverige og Finland.

I forhold til opvarmning er en varmepumpe ikke bedre end andre opvarmningskilder. Ved et nybygget hus kan en varmepumpe dog hjælpe med at undgå overtemperatur.

Med luft-til-vand varmepumpe er der mulighed for aktiv køl. I kombination med ventilation får man et komplet system, som vi kalder Vølund Komplet.

Varmepumper drives af el, som kan produceres bæredygtigt med fx. vindmøller. Andre opvarmningsformer er typisk baseret på forbrænding af gas, kul, olie, halm, affald, træpiller og -flis. Derfor er varmepumper et bæredygtigt valg.

Tilslutningspligten til fjernvarme er ophævet pr. 1.1.2019, hvilket betyder, at du frit kan vælge en anden løsning. Hvis et område er udlagt til fjernvarmepligt inden den 1.1.2019, kan du søge om dispensation fra tilslutningspligten.

En luft til vand-varmpepumpe kan bedst betale sig, hvis du har et velisoleret hus. Men moderne varmepumper kan sagtens bruges i et dårligt isoleret hus. Varmepumpen skal dog arbejde mere så, og det kan resultatere i et højere strømforbrug. Overvej eventuelt efterisolering af huset.


Udvalgte luft til vand-varmepumper

Se sortimentsoversigt

Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist

Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.

Kom godt i gang

keyboard_arrow_up
Loading...