63 varmepumper til udlejningsejendomme i Bogense
I 2015 startede opførelsen af Rosenhaven i Bogense. Rosenhaven består af lavenergiboliger til udlejning, og alle boliger er udstyret med en luft/vand varmepumpe fra Vølund Varmeteknik.
Samarbejdet mellem Trap+ A/S og Vølund Varmeteknik er ikke nyt. Tidligere har de to arbejdet sammen på mindre projekter, men Rosenhaven er første gang, at samarbejdet indebærer så langt og stort et projekt. Indehaver af Trap+ A/S Jesper B. Tørnæs er nu klar til at tage hul på 7. etape af byggeriet den 1.6.2018, hvor firmaet står for hele teknikerentreprisen med ventilation, vvs og el.
Netop fordi Rosenhaven er så stort et projekt med 63 boliger, er der ifølge Jesper B. Tørnæs flere ting, der har været afgørende for at vælge Vølund Varmeteknik: „Da vi fik udbuddet, tog vi hurtigt fat i Vølund Varmeteknik, fordi vi vidste, at de var kompetente til at løse opgaven. Når byggeriet strækker sig over så lang tid, er det vigtigt for os at have en stabil leverandør, der også er her til næste år og kan blive ved med at levere kvalitet, så vi kan sikre ensartethed i opgaven“.
I opstarten af projektet var kontakten mellem Trap+ A/S og Vølund Varmeteknik tæt med masser af sparring i forhold til valg af model og dimensionering. „Mine montører har anvendt de værktøjer, som Vølund Varmeteknik tilbyder i forhold til installation af produkterne, og vi har en rigtig god kontakt med alle hos Vølund. Det gør samarbejdet meget nemmere“, fortæller Jesper B. Tørnæs og fortsætter:
"Eftersom Rosenhaven er udlejningsboliger har det også været meget vigtigt for os, at Vølund Varmeteknik havde et godt bagland i forhold til service. Og her adskiller Vølund Varmeteknik sig i høj grad fra andre. Først og fremmest har de deres eget serviceteam, der kender produkterne og kan rykke ud 24 timer i døgnet. Den mulighed for at få ekstern hjælp finder man ikke hos andre, og det er en god service over for vores kunder. Dernæst har de i forhold til os været gode til at følge op, hvis noget ikke har kørt planmæssigt. Samtidig er leveringstiderne så korte, at vi undgår ventetid, hvis vi pludselig har haft brug for at få leveret hurtigere.“
Derfor skal du vælge luft til vand-varmepumpen
Med en luft til vand-varmepumpe henter du varme fra naturen ved at udnytte varmeenergien i omgivelserne. Luft til vand-varmepumpen er el-drevet og leverer typisk 4-5 gange så meget varmeenergi, som den anvender i el-energi. Det betyder, at luft til vand-varmepumpen er en driftsøkonomisk og miljøvenlig varmeløsning.
"Det var vigtigt for os at have en stabil leverandør, der også er her til næste år. Vi har desuden fået god sparring i forhold til dimensionering og valg af de rigtige løsninger."
— Jesper B Tørnæs, indehaver af Trap+ A/S
Kompetencer, erfaringer og høj service var afgørende for samarbejdet
Jesper B. Tørnæs var ikke i tvivl, da han skulle vælge samarbejdspartner til dette store projekt i Bogense, og han er af den overbevisning, at der også i fremtiden kommer en stigning i opgaverne med energirigtige løsninger, især fordi udbuddene oftere foreskriver grønne løsninger.
Derfor sætter han pris på samarbejdet med Vølund Varmeteknik, hvis kompetencer, erfaring og service gør det nemmere at levere gennemtænkte løsninger over lang tid.
Få hjælp af vores projektafdeling
Hos Vølund Varmeteknik råder vi over en projektafdeling, der udelukkende tager sig af større varmeløsninger inden for landbrug, produktion, campingpladser, skoler og lignende. Det sikrer dig en løsning, der er gennemtænkt fra ende til anden. Vores store erfaring med varmetekniske løsninger er din sikkerhed for at få en varmeløsning, der klarer opgaven på den mest driftsøkonomiske måde.
Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist
Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.