I Bellarækkerne sikrer boligventilationsanlæg et sundt indeklima

I de 122 nyopførte rækkehuse ved navn Bellarækkerne i Ørestaden kan beboerne glæde sig over at have et af markedets mest lydsvage ventilationsanlæg. Vølund Varmeteknik har bidraget med teknisk rådgivning og projektering.

Hvad var udfordringen?

Bellarækkerne er en del af det store Bellakvarter, som i disse år skyder i vejret i grønne omgivelser i Ørestaden tæt på Amager Fælled. For bygherren Solstra Development var det vigtigt at skabe et lyst, venligt og varmt hjem med et sundt og godt indeklima. Det stillede krav til en effektiv og miljøvenlig boligventilation i de nye rækkehuse.

Hvad var løsningen?

Byggefirmaet HHM A/S endte med at få opgaven med at opføre de 122 rækkehuse. Her forklarer VVS-overmontør fra HHM A/S, Martin Jacobsen, hvilke tanker der lå bag valget af boligventilation:

"For at sikre den bedst tænkelige ventilationsløsning er anlægget monteret i åben forbindelse med køkkenet. Det giver maksimal effekt af luftskiftet og mindst muligt energiforbrug. Placeringen betyder dog, at der stilles krav om et særligt lavt lydniveau, og det løste vi i samarbejde med Vølund Varmetekniks projektafdeling, som bistod med teknisk rådgivning og projektering. Vi kender i forvejen Vølund fra jordvarme og varmepumper, derfor trækker vi også på deres ekspertise inden for ventilation."

Hos Vølund Varmeteknik pegede man på genveksanlægget ECO 375. Modellen er udstyret med en højeffektiv modstrømsveksler med en temperaturgenvindingsgrad på op til 92 pct. samt ventilatorer med energibesparende EC-motorer.

ECO 375 skiller sig ud ved at være særligt energioptimeret og tilpasset de skrappe krav i det kommende bygningsreglement 2020. På trods af de kompakte indbygningsmål, tilpasset et standard 60x60 cm modul, svarer ydelsen på ECO 375 til anlæg, som har et væsentligt større pladsbehov. På en lun sommerdag kan anlægget bruges som passiv komfortkøling med fuldautomatisk bypass.

Derfor skal du vælge et boligventilationsanlæg

Boligventilation er med til at sørge for et sundt indeklima uden problemer med fugt og skimmelsvamp. Boligventilationsanlæg bruges ofte i nybyggeri eller i energirenoverede boliger, hvor isoleringen er så god, at fugt og damp har svært ved at slippe ud af boligen. Samtidig er det en energieffektiv måde at tilføre frisk luft ind i din bolig, da du ikke behøver at lufte ud og varme op på ny.

Læs mere om boligventilation her

"For at sikre den bedst tænkelige ventilationsløsning er anlægget monteret i åben forbindelse med køkkenet. Det giver maksimal effekt af luftskiftet og mindst muligt energiforbrug. Placeringen betyder dog, at der stilles krav om et særligt lavt lydniveau, og det løste vi i samarbejde med Vølund Varmetekniks projektafdeling, som bistod med teknisk rådgivning og projektering."

— Martin Jacobsen, VVS-overmontør fra HHM A/S

Hvordan blev resultatet?

Det betyder, at rækkehusene på Bellarækkerne bliver udstyret med ventilationsanlæg, som er både veldimensionerede og optimalt indregulerede samt – ikke mindst – lydsvage:

"Hvor man tidligere kunne åbne et vindue og lufte ud, stiller moderne byggeri helt andre krav. Anlæggene kører dag og nat og skal være logiske og nemme at betjene, ligesom de skal være billige i drift og vedligehold – og så skal de være så stille som muligt. Det er jo anlæg, som befinder sig i folks private hjem. Derfor er der en faglig stolthed i at kunne levere en løsning, der blot er som en hvisken og i virkeligheden er mere stille, end hvis man havde vinduet stående på klem og lod omgivelsernes lyde trænge ind."

Hos Vølund Varmeteknik mærker vi en stigende efterspørgsel efter gennemtænkte løsninger:

"Stadigt flere fokuserer på samspillet mellem energi- og ventilationsløsninger. Både professionelle og private ser på faktorer som komfort, kvalitet og energioptimering. Med boligventilation sparer man på energien og sikrer sig samtidigt et sundt indeklima uden pollen, fugt og skimmelsvamp", fortæller projektrådgiver Bjørn Dalgaard Olesen.

Vølund Varmeteknik hjælper med både rådgivning og dimensionering, hvad enten det drejer sig om jordvarmepumper, luft til vand-varmepumperluft til luft-varmepumperpillefyr, boligventilationsanlæg, varmtvandsbeholdere, akkumuleringstanke eller andre af vores løsninger.

Få hele pakken hos Vølund Varmeteknik

Hos Vølund Varmeteknik er vi mere end vores produkter. Vi står klar med rådgivning og sparring, når du skal træffe beslutningen om, hvilken varmeløsning der er den rigtige for dig. Vælger du en varmeløsning i form af et pillefyr fra Vølund Varmeteknik, hjælper vi dig med at dimensionere størrelsen korrekt til netop dit behov. Og når pillefyret først er installeret, har du tryghed i form af kompetent support hos os.

Læs mere om, hvorfor du skal vælge Vølund Varmeteknik

Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist

Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.

Kom godt i gang

keyboard_arrow_up
Loading...