Gensyn med jordvarmepumpe var alle pengene værd

Hos Inger og Stig Bengtsen i Rørvig er skiftet fra oliefyr til jordvarmepumpe en succes - den mere end halverer familiens varmeregning, hvilket luner på kontoen i seniortilværelsen.

Hvad var udfordringen?

Da Inger og Stig Bengtsen for 12 år siden byggede deres hus i Rørvig tæt på havnen, måtte de vælge mellem oliefyr eller elvarme som varmekilde i huset. De valgte oliefyret, selvom det ikke var en god fornemmelse:

"Det var egentlig mod vores gode vilje med et oliefyr, for vi kom fra en bolig med både solfangere på taget, varmepumpe og boligventilation. Derfor var vi heller ikke et sekund i tvivl, da muligheden bød sig for at udskifte oliefyret til fordel for et jordvarmeanlæg fra Vølund. Det er grøn og ren energi, og samtidig sparer vi over det halve i forhold til olie. Med jordvarme koster det os kun 17-18 kr. om dagen, har vi regnet ud. Og det er værd at tage med, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet," siger Stig Bengtsen.

Hvad var løsningen?

I dag har familien Bengtsen 250 meter jordslanger gravet ned under græsplænen, som udnytter solens opvarmning af jorden. En varmepumpe inde i huset sørger for at omdanne solens kalorier til varmt brugsvand og varme i radiatorerne. For hver kWh el, som tilføres varmepumpen fra stikkontakten, kommer der tre-fire kWh tilbage i form af varme.

Familien Bengtsen henvendte sig til den lokale vvs-installatør, der anbefalede et anlæg fra Vølund Varmeteknik og hjalp med ansøgning og andet papirarbejde. Da det formelle var på plads, tog det kun en uge for vvs-firmaet at grave den gamle olietank op, fjerne oliefyret, lægge jordslanger i haven, installere varmepumpe, trimme anlægget og sige "værsgo."

Derfor skal du vælge jordvarmepumpen

Med en jordvarmepumpe henter du varme fra naturen ved at udnytte varmeenergien i omgivelserne. Jordvarmevarmepumpen er el-drevet og leverer typisk 4-5 gange så meget varmeenergi, som den anvender i el-energi. Det betyder, at jordvarmepumpen er en driftsøkonomisk og miljøvenlig varmeløsning.

Læs mere om jordvarmepumper her

"Vi har fået en stabil, miljøvenlig og behagelig opvarmningsform. Og så er den billig i drift. Det giver ro i sjælen og luft i budgettet."

— Stig Bengtsen, indehaver af et jordvarmeanlæg fra Vølund Varmeteknik

Hvordan blev resultatet?

Jordvarmeanlægget har kostet familien Bengtsen ca. 100.000 kr. efter tilskud fra regeringens skrotningsordning af oliefyr samt indtægt fra salg af CO2 -kvoter, der blev udløst som følge af den sparede CO2 - udledning fra jordvarmeanlægget. Skiftet til et jordvarmeanlæg har betydet mere end en halvering af varmeregningen, og da samtidig er en miljøvenlig løsning, er det alle pengene værd for Inger og Stig Bengtsen:

"Vi har fået en stabil, miljøvenlig og behagelig opvarmningsform. Og så er den billig i drift. Det giver ro i sjælen og luft i budgettet." 

Få hele pakken hos Vølund Varmeteknik

Hos Vølund Varmeteknik er vi mere end vores produkter. Vi står klar med rådgivning og sparring, når du skal vælge, hvilken varmeløsning der er den rigtige for dig. Vælger du en varmepumpeløsning, hjælper vi dig med at dimensionere varmepumpen korrekt, så du får en løsning, der passer til netop dit behov. Og når din varmepumpe først er installeret, har du tryghed i form af kompetent support og service hos os.

Læs mere om, hvorfor du skal vælge Vølund Varmeteknik

Vil du høre mere?

Udfyld formularen og hør mere om mulighederne for at skifte til et jordvarmeanlæg fra Vølund Varmeteknik. Du er også altid velkommen til at kontakte os på:

call (+45) 97 17 20 33
email info@volundvt.dk

 

Bliv kontaktet

keyboard_arrow_up
Loading...