Hvordan fungerer en jordvarmepumpe?
En jordvarmepumpe bruger energi fra solen, der ligger i det øverste jordlag på din grund, til at opvarme dit hus med. Selve jordvarmepumpen består af en varmepumpe og en slange indeholdende frostvæske, der er gravet ned i jorden. Jordslangen opsamler jordens varme og transporterer den via jordvarmepumpen ind i dit hus, hvor du kan bruge den til opvarmning og varmt vand.
Fordele ved en jordvarmepumpe
Jordvarme kommer med en række fordele. Herunder kan de se dine fordele ved jordvarme.
Hør om andres erfaringer med jordvarme:
Skifte fra oliefyr til jordvarmeanlæg
Da Inger og Michael Nymand sendte oliefyret på pension og installerede et jordvarmeanlæg, halverede de samtidig deres varmeregning. Det svarer i deres tilfælde til en årlig besparelse på 21.000 kroner. På under fem år vil de dermed have tjent prise på deres investering ind og kan i resten af jordvarmeanlæggets forventede levetid på 25 år putte besparelsen direkte i lommen.
Læs mere om Inger og Michael Nymands skifte til et jordvarmeanlæg
Individuelt tilpassede jordvarmeløsninger
Der er mange spørgsmål, der skal tages stilling til, når du skal beslutte dig for det rigtige jordvarmeanlæg. Vælger du en jordvarmepumpe fra Vølund Varmeteknik, behøver du ikke bekymre dig om at vælge den rigtige varmepumpemodel eller kæmpe med besværlige udregninger – det klarer vores fagfolk for dig. Vi sørger for, at du får et anlæg med en optimal driftsøkonomi, der kan forsyne dig med al den varme, du har brug for.
Bygger du nyt? Overvej et jordvarmeanlæg
Hvis du kan lide tanken om at spare på varmeregningen med en miljøvenlig og energieffektiv varmeløsning, er et jordvarmeanlæg en oplagt mulighed. Det gælder ikke mindst for dig, der skal i gang med at bygge et nyt hus. Du kan nemlig grave jordvarmeslanger ned, før du anlægger haven. Det er en fordel, da det minimerer arbejdet og investeringsomkostningerne.
Hvor meget plads kræver et jordvarmeanlæg?
Et jordvarmeanlæg kræver et forholdsvis stort grundareal. En god tommelfingerregel er, at for hver kvadratmeter bolig din bolig er, skal du bruge jordareal på 2,5-3 kvadratmeter. Der kan være individuelle forskelle alt efter boligens størrelse og jordtypen på din grund. Fugtig jord leder eksempelvis varmen bedre end tør jord.
Kontakt os for hjælp med størrelse og dimensionering af jordvarmeanlæg.
Virker jordvarmepumpen, når det er frostvejr?
Jordvarmepumpen kan forsyne dig med varme i selv det strengeste frostvejr. Da jordvarmeslangerne er gravet ned i ca. 90 cm dybde, er det stadig muligt at udvinde varme af jorden og omdanne det til varme i din bolig og varmt brugsvand.
Årligt eftersyn af jordvarmepumpe
Miljøstyrelsens kræver, at alle jordvarmepumper skal tilses én gang årligt af en sagkyndig. Du skal være opmærksom på, at de lokale myndigheder kan kræve dokumentation for tilsynet. Tegner du et serviceabonnement hos Vølund Varmeteknik, er dit kontrolkort fra det årlige eftersyn i begge tilfælde din dokumentation for, at disse krav er fulgt.
Få tilskud, når du skifter til en jordvarmepumpe
Når du skifter dit gamle oliefyr, pillefyr eller forældede varmepumpe ud med en miljøvenlig jordvarmepumpe, kan du søge om et energitilskud. Det er nemt at søge - du skal bare være opmærksom på fire kriterier, som har betydning for tilskuddet.
Kom sikkert i mål med dit tilskud: Læs alt, du har brug for at vide her
Styr og overvåg dit jordvarmeanlæg
Investerer du i et jordvarmeanlæg fra Vølund Varmeteknik, får du NIBE Uplink™ med i købet. Det er et brugervenligt system, der giver dig mulighed for at styre og overvåge din varmepumpe ved hjælp af smartphone, tablet eller pc. NIBE Uplink™ giver dig et hurtigt overblik over varmen i dit hus og det varme brugsvand – og med alarmering direkte på e-mail eller via app’en i tilfælde af funktionsfejl har du tryghed i hverdagen.
Der er garanti på dit produkt
Med en jordvarmepumpe fra Vølund Varmeteknik er du sikret et kvalitetsprodukt og en gennemgående vejledning i hele processen. Vølund Varmeteknik yder udvidet 5 års garanti mod indefra kommende funktionsfejl regnet fra installationsdatoen. Som kunde hos os er du derfor sikret tryghed og sikkerhed fra start til slut.
Læs mere om betingelserne for den udvidede garantiordning
Få hjælp til finansieringen af din jordvarmepumpe
Har du problemer med at få finansieret din jordvarmepumpe? Vølund Varmeteknik tilbyder, via vores samarbejdspartnere, finansiering fra Resurs Bank. Spørg din Vølund Varmeteknik samarbejdspartner om et gratis finansieringstilsagn. Resurs Bank vil herefter kontakte dig og hjælpe med låneansøgningen.
Udvalgte jordvarmepumper
Hvordan kommer du videre?
Hvis du ønsker et tilbud på en jordvarmepumpe eller har brug for mere information, vil vi meget gerne høre fra dig. Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Du er også meget velkommen til at kontakte os på:
call (+45) 97 17 20 33
email info@volundvt.dk