Hvad gør du med reklamationssager? 

Som VVS-installatør er du ofte den første til at høre om det, når kunderne har problemer med deres varmeinstallationer. Derfor har vi lavet en kort guide til dig, der gennemgår trin for trin, hvad du skaI gøre, når en af dine kunder kontakter dig med en mulig reklamationssag.

Bemærk: Denne guide gælder kun for VVS-installatører. Hvis du er privatperson, skaI du i stedet kontakte din lokale Vølund forhandler/VVS-installatør.

reklamation

Sådan gør du

Indsend reklamationsanmodning

Når du bliver kontaktet af en kunde med en mulig reklamationssag, skal du udfylde og indsende en reklamationsanmodning.

Gå til reklamationsanmodning

Er der tale om en hastesag, skal du kontakte vores support på tlf.nr. 96 94 97 41 (tast 1), så snart du har udfyldt og indsendt reklamationsanmodningen. Vi taler kort om den konkrete sag og aftaler, om det er dig eller os, der skaI håndtere reklamationen.

Reklamationsaftale

Vi behandler din reklamationsanmodning hurtigst muligt (normalt inden for 2-3 arbejdsdage). Når din anmodning er godkendt, modtager du en godkendt reklamationsaftale med et reklamationsnummer samt en returformular via e-mail. 

Først når du har modtaget en godkendt reklamationsaftale, må du påbegynde dit reklamationsarbejde.

Udfyld returformular inkl. serienummer

Hvis du skaI sende et defekt produkt eller komponent retur, skaI du huske at udfylde returformularen inkl. serie-nr. og installationsdato på hovedproduktet (ikke på den enkelte reservedel). Ellers bliver din reklamation afvist. Returformularen modtager du fra os i forbindelse med din reklamationsaftale. 

Returnering af defekte komponenter skal ske inden for 30 dage.

Komponenterne skal returneres via GLS hos din nærmeste pakkeshop. Du finder vejledning herom på returformularen. Vejer pakken over 20 kg, tilbyder vi afhentning via fragtmand. Du kan bestille afhentning af pakker over 20 kg ved at skrive til rma@volundvt.dk med angivelse af reklamationsnummer.

Husk altid reklamationsnummer på fakturaen

Aftaler vi, at det er dig, der skaI udføre reklamationsarbejdet, får du oplyst et reklamationsnummer. Dette nummer skal du huske at påføre fakturaen. Ellers bliver den afvist. Derudover aftaler vi et estimat over dit tidsforbrug på opgaven.

Opfylder du alle ovennævnte punkter, bliver din faktura godkendt. Du skal fremsende din faktura til rma@volundvt.dk.

Hastesager uden for vores åbningstid 

Har du brug for at komme i kontakt med os uden for vores åbningstid, kan du altid ringe til vores servicevagt på 97 17 20 52 (her udleveres der dog ingen reklamationsaftaler). 

Vurderer du som installatør, at det er nødvendigt at udføre reklamationsarbejde, inden vores support åbner og uden at der foreligger en godkendt reklamationsaftale på din indsendte reklamationsanmodning, er det udførte reklamationsarbejde på eget ansvar, indtil reklamationen er godkendt.

Viser det sig f.eks., at garantien på produktet er udløbet på tidspunktet for reklamationen, afviser vi reklamationen - også selvom der er udført reklamationsarbejde. Det er dit ansvar som installatør, at reklamationsbetingelserne overholdes. Se mere i vores salgs- og leveringsbetingelser.

keyboard_arrow_up
Loading...