Høje energipriser kalder på intelligent varmestyring
Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at energipriserne den seneste tid har været på himmelflugt. Det har fået de fleste af os til at stoppe op og tænke over vores forbrug, huske at slukke lyset samt overveje, hvornår det er smartest at lade vaskemaskinen køre.
Derfor er det mere aktuelt end nogensinde før at tænke på intelligent varmestyring og spotprisoptimering – så du kan få den billigste elregning. Hos Vølund Varmeteknik kalder vi det Smart Price Adaption.
De danske hjem bliver i stigende grad intelligente
Vølunds produkter passer ind i den moderne bolig, hvor forskellige systemer og tekniske løsninger kan tale sammen og i vid udstrækning kan tænke selv. Med Smart Price Adaption sikrer du dig, at du betaler den mest optimale elpris time for time.
S2125 er Vølunds mest innovative luft-til-vand varmepumpe.
Flyt energiproduktionen væk fra spidsbelastningsperioderne
Smart Price Adaption sikrer, at din varmepumpe arbejder, når prisen på strøm er lav. Varme- og varmtvandsproduktionen flyttes væk fra spidsbelastningsperioderne, og så bliver energien lagret og kan bruges, når elprisen er dyrest.
På den måde kan pumpen producere varmen i de billige perioder – eksempelvis om natten og midt på dagen – og bruge den i form af varmt vand om morgenen og om aftenen, hvor mange tager brusebad og vi generelt bruger mest varmt vand.
Hvordan fungerer det i praksis?
Det fungerer sådan, at når der er perioder med spidsbelastning, hvor strømmen er dyrest, skal varmepumpen stå stille – dette sker helt automatisk. Det drejer sig typisk om fire timer om morgenen og fire timer om aftenen. Fordi varmepumpen skal stå stille en tredjedel af døgnet, betyder det, at du har behov for en lidt større installation til lagring af energi.
Hvad koster det?
Smart Price Adaption-funktionen er gratis og kræver ikke et særligt abonnement til din varmepumpe. Funktionen er tilgængelig på produkter fra F-serien og S-serien.
For at aktivere funktionen skal du blot trykke en enkelt sted på varmepumpens display. Her kan du så vælge den ønskede påvirkningsgrad.
Forbind dine intelligente produkter
Vølunds myUplink-app forbinder dine Vølund-produkter i S-serien med hinanden og gør dem til en del af dit Smart Home. Med myUplink kan du styre din varmepumpe med din telefon, og du får adgang til en række intelligente funktioner – herunder Smart Price Adaption.
Med Smart Price Adaption-funktionen arbejder varmepumpen, når strømmen er billigst, mens den minimerer – og om muligt lukker ned for – aktiviteten, når strømmen er dyrest.
Få en varmestatus over alle husets rum
Appen myUplink er nøglen til smart home-universet. Ud over adgang til Smart Price Adaption giver appen dig også adgang til funktioner som overvågning, alarmer, styring efter vejrudsigt og historiske data.
Med appen kan du nemt få en hurtig statusoversigt over varmesystemet rum for rum – både hvad angår temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau. Det gør det altså endnu nemmere at sikre et sundt indeklima.
Og skulle der mod forventning opstå en udfordring med varmepumpen, så kan installatøren fjernovervåge og diagnosticere uden at skulle ind i dit hjem.
Reducér elregningen med 5-10 %
Den intelligente styring betyder, at du skærer ned for den pris, du betaler for strømmen, og du kan reducere den variable del af din elregning med 5-10 %.
Smart Price Adaption sikrer, at dine energiomkostninger bliver reduceret. Du køber automatisk energi, når strømprisen er lavest, mens du forbruger den oplagrede energi, når prisen er højest. Det giver mening for dig, som sparer på elregningen – og det giver mening for elnettet og klimaet, som bliver mindre belastet.
Smart Price Adaption – en unik funktion
I Vølund er vi stolte af Smart Price Adaption – det er en unik funktion, som kun findes i produkter fra NIBE Energy Systems, og funktionen finder du i produkter fra både F-serien og S-serien.
Smart Price Adaption er sammen med de øvrige funktioner i myUplink-appen med til at optimere måden, som du betjener, overvåger og optimerer energiforbruget i dit hjem på.
Sådan opsætter du din varmepumpe til Smart Price Adaption
For at få Smart Price Adaption på din varmepumpe, skal din varmepumpe først og fremmest tilsluttes internettet. Dernæst skal du oprette en konto, forbinde styringen og aktivere Smart Price Adaption. Det kan lyde indviklet – men bare rolig, vi har lavet en side med en guide til, hvordan du får Smart Price Adaption på din varmepumpe fra S-serien.
Opsæt din varmepumpe til Smart Price Adaption
Læs mere om Smart Price Adaption
I HVAC Magasinet kan du læse mere om Smart Price Adaption i en artikel om varmepumper med spotprisoptimering fra Vølund Varmeteknik.
Relaterede artikler
Hvor meget koster en varmepumpe i strøm?
Med en varmepumpe kan du på en meget miljøvenlig, energieffektiv og billig måde opvarme dit hjem.
Smart Home varmestyring
Smart Home dækker over et moderne hjem, hvor varme, indeklima, alarmer og meget andet er forbundet.
Kontrollér varmepumpe via SMS
Med en fjernstyret varmepumpe kan du både tænde og slukke for varmen – også selvom du ikke er i huset. Det er godt for både komforten og din pengepung.
Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist
Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.