Forbind styringen til internettet
Har du allerede en myUplink-konto, og er din varmepumpe i forvejen tilsluttet internettet, kan du gå direkte til punktet omkring aktivering af Smart Price Adaption nederst på siden – ellers følg vejledningen fra start til slut.
Er din varmepumpe ikke tilsluttet internettet, skal du først sørge for at gøre dette. Sådan gør du:
Har din varmepumpe en styring med drejehjul, skal du tilslutte den med et internetkabel direkte til din router.
Hvis du har en styring med touchskærm, kan den forbindes til internettet via WiFi i menu 5.2.1.
Opret en konto
Hvis du har en indedel, der hedder SHK, skal du oprette en konto hos www.myupway.com
Hvis du har en anden styring med drejehjul, skal du enten oprette en konto hos www.nibeuplink.com eller hente appen NIBE Uplink og oprette en konto der.
Hvis du har en styring med touchdisplay, skal du enten oprette en konto hos www.myuplink.com/login eller hente appen myUplink og oprette en konto der.
Forbind din styring til din konto
Tilslut dernæst anlægget til din konto ved at indtaste serienummer og forbindelsesstreng. Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør, så se eventuelt vejledning til dette i brugerhåndbogen for indedelen/styringen eller på den tilhørende myUplink-hjemmeside.
Aktivering af Smart Price Adaption
Sådan aktiviterer du Smart Price Adaption på din varmepumpe:
-
Hvis du har en styring med drejehjul, skal du aktivere funktionen i menu 4.1.6
-
Hvis du har en styring med touchskærm, skal du aktivere funktionen i menu 4.2.5
Vælg geografisk område:
-
DK1 (Vestdanmark: Jylland og Fyn)
-
DK2 (Østdanmark: Sjælland og Bornholm)
Vælg rumtemperatur og varmt vand
Dernæst skal du vælge, om funktionen skal påvirke rumtemperatur og/eller varmt vand – vi anbefaler begge dele.
Så er Smart Price Adaption aktiveret
Nu vil varmepumpen flytte en større eller mindre del af sit forbrug væk fra de perioder, hvor strømmen er dyrest. Vælges en høj påvirkningsgrad, vil der kunne opnås en større besparelse, men der vil også være øget risiko for, at komforten påvirkes.
Funktionen kan kun give en besparelse, hvis du har timebaseret elafregning. Er du i tvivl, så kontakt dit el-selskab.