FAQ - Ofte stillede spørgsmål
For at gøre det lettere for dig, har vi samlet de oftest stillede spørgsmål (FAQ), som vi modtager fra både nuværende og nye servicekunder. Mangler du stadig svar på dine spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os eller skrive på abo@volundvt.dk.
Spørgsmålene knytter sig til:
Serviceabonnement Varmepumpe Support Tilmelding Opsigelse Eftersyn Pris Betaling Kontaktinformation
Serviceabonnement
Jeg har fået installeret en varmepumpe, men er i tvivl om, hvorvidt jeg skal tegne et serviceabonnement? navigate_before
Miljøstyrelsen kræver, at alle jordvarmepumper og luft til vand-varmepumper skal tilses én gang årligt af en sagkyndig. Du skal derfor være opmærksom på, at de lokale myndigheder kan kræve dokumentation for tilsynet. Tegner du et serviceabonnement hos Vølund Varmeteknik, er dit kontrolkort fra det årlige eftersyn i begge tilfælde din dokumentation for, at disse krav er fulgt.
For hvor lang en periode dækker serviceabonnementet? navigate_before
Vores service-år løber fra 1. april til 31. marts, og eftersynet vil også blive gennemført i denne periode. Reelt betyder dette for dig, at serviceabonnementet gælder i samme periode, og at dit serviceeftersyn skal være gennemført senest 31. marts – og ikke inden 31.12 (som er kalenderåret).
Varmepumpe
Min varmepumpe står med en alarmkode (angiv manglende vand) – hvad gør jeg? navigate_before
Denne type alarmtype betyder, at der mangler vand. Du skal derfor kigge i din brugervejledning og sørge for, at der kommer vand på inde-modulet.
Min varmepumpe står med en anden type alarmkode end ovenfor – hvad gør jeg? navigate_before
Kig i brugervejledningen og forsøg at finde ud af, hvad koden betyder. I de fleste tilfælde vil du selv kunne afhjælpe alarmkoden. Hvis du ikke kan finde vejledningen, kan du gå på vores hjemmeside og søge efter din varmepumpetype under afsnittet ”produkter”. Under hvert produkt finder du brugervejledningen for netop dit produkt. Hvis intet af dette hjælper, skal du kontakte din VVS-installatør eller nærmeste samarbejdspartner, som kan hjælpe dig …
Der er driftsstop på varmepumpen, så hvad jeg gør, mens jeg venter på, at der kommer en servicetekniker? navigate_before
Sørg for, at varmepumpen kommer til at køre på el-drift/supplering, så du og din familie stadig har varmt vand og varme. Der er kun tale om en begrænset periode, hvor du skal betale el-regning, men det betyder, at du har en uændret hverdag, mens du venter på at få afhjulpet driftsstoppet. Kig eventuelt i varmepumpens brugervejledning, hvis du skal finde ud af, hvordan du stiller om …
Kan jeg få hjælp til at opdatere software på varmepumpen? navigate_before
Hvis softwaren trænger til at blive opdateret, har du selv ansvaret for, at dette sker. Vi servicerer udelukkende produkterne og har kendskab til de eventuelle uregelmæssigheder, der kan opstå, men vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe med software-opdatering.
Kan jeg selv følge med i, hvor meget varme jeg bruger? navigate_before
Når du har en varmepumpe fra Vølund Varmeteknik, tilbyder vi dig også en app, der hedder NIBE Uplink. Med denne app har du altid et hurtigt overblik over inde-temperaturen i din bolig, og du kan se, hvordan temperaturerne kan ændre sig – uanset hvor du selv befinder dig. Læs mere om app’en her.
Support
Hvordan fungerer det med jeres telefonsupport? navigate_before
Vi forsøger altid i første omgang at løse driftsstop og andre uregelmæssigheder med vores telefonsupport. Hvis dette ikke lykkes, har vi muligheden for at servicere dit anlæg med vores serviceteam, som kører i hele landet.
Tilmelding
Hvordan tilmelder jeg mig Vølund Serviceabonnement? navigate_before
Hvis du er ny kunde, skal du blot tilmelde dig via vores formular på hjemmesiden her. Når vi har registreret din tilmelding, sender vi dig efterfølgende betalingsinformationer til dig på email.
Læs mere om tilmelding her.
Skal jeg tilmelde mig midt i et service-år? navigate_before
Det kan godt være mest hensigtsmæssigt for dig, at du først tilmelder dig, når vi starter på et nyt service-år. På vores hjemmeside har du derfor mulighed for at tilmelde dig vores serviceabonnement og krydse af hvilket service-år du ønsker at tilmelde dig. Så har du i det mindste fået dig tilmeldt, og betaling følger først, når det nye service-år starter.
Læs mere om tilmelding her.
Opsigelse
Hvordan kan jeg opsige serviceabonnementet igen? navigate_before
Serviceabonnementet gælder for et år ad gangen. Hvis du ikke ønsker at forny abonnementet, bedes du opsige abonnementet her.
Så sørger vi for, at du bliver slettet som serviceabonnent. Aftalen skal opsiges skriftligt med min. én måneds varsel inden 1. april.
Eftersyn
Hvornår bliver der gennemført et eftersyn? navigate_before
Vores service-år løber fra 1. april til 31. marts, og i denne periode skal du have gennemført dit serviceeftersyn (medmindre andet er aftalt). Vi sender dig en e-mail med dato for det årlige serviceeftersyn, og passer tidspunktet dig dårligt, kan du selvfølgelig altid ændre dette ved at kontakte os. Dagen inden eftersynet sender vi dig en reminder pr. sms.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at være hjemme, når jeg har modtaget et tidspunkt for eftersyn? navigate_before
Varslede serviceeftersyn bliver debiteret til timesats, hvis det ikke er muligt at træffe dig hjemme.
Behøver jeg at være hjemme, når der skal gennemføres serviceeftersyn? navigate_before
Du behøver ikke være hjemme, hvis der blot er adgang til varmepumpens ude- og inde-del. Du skal blot sørge for, at der er adgang til husets teknik-rum.
Kan jeg lægge nøglen ”under måtten”? navigate_before
Du er velkommen til at give os en angivelse af, hvor nøglen til teknikrummet ligger. Hos flere af vores faste kunder er det kutyme, at vi får adgang til huset, uden at du er hjemme, og dette fungerer også. Du behøver derfor ikke være hjemme, når serviceeftersynet skal gennemføres.
Varmepumpen står udenfor huset, så er det overhovedet nødvendigt, at serviceeftersynet bliver gennemført indendørs? navigate_before
Serviceeftersynet gælder både ude- og inde-del på varmepumpen, så vores servicetekniker skal have adgang til teknikrummet, men han kan klare sig selv, og du kan roligt tage på arbejde, selv om du har modtaget et tidspunkt for serviceeftersyn.
Jeg har modtaget et tidspunkt for serviceeftersyn, men jeg vil gerne have dette ændret? Hvad gør jeg? navigate_before
Du skal blot besvare den mail, som du har modtaget og angive, hvornår du ønsker eftersynet foretaget. Så sørger vi for, at tidspunktet bliver rettet, og du modtager en ny sms, når tidspunktet er blevet fastlagt.
Pris
Jeg har fået installeret en varmepumpe og overvejer nu at investere i et serviceabonnement. Hvad er prisen for et serviceabonnement? navigate_before
Et Vølund Serviceabonnement til én husstand/varmepumpe beløber sig til 2.995 kr., hvis der er tale om en standard-løsning bestående af en "almindelig" husstand og én varmepumpe. Prisen vil dog variere, hvis du ikke har en standard-opkobling, eller hvis du har mulighed for at at lave en gadeaftale sammen med dine naboer. Du kan læse mere om muligheden for gadeaftale her.
Jeg har også modtaget et tilbud på service fra VVS-installatøren, som har installeret varmepumpen. Hvem skal jeg vælge? navigate_before
I vores serviceabonnement er blandet andet inkluderet en fast pris på driftsstop, ligesom vores serviceteam har originale reservedele i deres biler. Dette betyder, at vi kan handle hurtigt og problemfrit, hvis du skulle opleve et driftsstop.
Hvad koster det at benytte jeres servicevagt i weekenden? navigate_before
Du har ikke mulighed for at benytte dig gratis af en servicevagt i weekenden, selv om du har tegnet et serviceabonnement hos Vølund Varmeteknik. Vores servicevagt-ordning gælder i dagstimerne i perioder i og udenfor fyringssæsonen (se tidspunkterne på hjemmesiden her) og ringer du udenfor disse åbningstider koster det ekstra betaling på 950 kr. pr. opkald. Dette betyder også, at det vil være den billigste løsning for dig, hvis du har mulighed for elv at afhjælpe et eventuelt driftsstop til mandag morgen, hvor vores Teknisk Support sidder klar ved telefonen.
Betaling
Hvordan betaler jeg? navigate_before
Du betaler ved at overføre beløbet for dit serviceabonnement med angivelse af de betalingsoplysninger, som du har modtaget i en mail fra os.
Jeg har tidligere fået gennemført service-eftersyn, men er i tvivl om, hvordan jeg skal betale? navigate_before
Hvis du allerede er tilmeldt Vølund Serviceabonnement, skal du blot indbetale det indbetalingskort, som vi sender til dig én gang om året.
Kan jeg tilmelde betaling via PBS/NETS, så jeg ikke glemmer at betale? navigate_before
Når du ved dette års betaling tilmelder dit Vølund Serviceabonnement til Betalingsservice, vil betalingen fremadrettet ske automatisk. Betalingen vil herefter figurere på din oversigt fra Betalingsservice, og du slipper for betalingskortet.
Kan jeg få et serviceabonnement til halv pris, hvis jeg tilmelder mig midt i perioden for serviceåret, f.eks. i oktober? navigate_before
Vores service-år løber fra 1. april til 31. marts, og vi anbefaler derfor, at du tilmelder dig det efterfølgende service-år.
Skal jeg betale en fast pris, hvis der er driftsstop på varmepumpen? navigate_before
Driftsstop eller funktionsfejl skal altid bestilles på service@volundvt.dk eller på telefon 97 17 20 33. Herefter har vi mulighed for at planlægge det mest optimale tidspunkt for udbedring, når vores serviceteknikere er i netop dit område.
Kontaktinformation
Hvor længe gemmer I mine personlige oplysninger? navigate_before
Som udgangspunkt gemmer vi dine data vedr. den pågældende ejendom, hvor der skal gennemføres serviceeftersyn, i 6 år. Herefter bliver oplysninger slettet i vores system, men hvis du ønsker at læse mere om dette, er du velkommen til at kigge i vores persondatapolitik her.
Jeg har fået nyt mobil-nr. Hvordan får jeg dette registreret? navigate_before
Du kan altid give os besked ved at sende en mail med dine opdaterede kontaktoplysninger til service@volundvt.dk.
Jeg har fået ny mail-adresse og vil gerne have dette rettet til næste serviceeftersyn. Hvad gør jeg? navigate_before
Send en mail til service@volundvt.dk med dine nye kontaktoplysninger; så sørger vi for, at de bliver registreret, og vi kontakter dig, når det er blevet tid for serviceeftersyn.
Hvordan kommer jeg i kontakt med jeres servicetekniker, som netop har været forbi; jeg har nemlig et ekstra spørgsmål? navigate_before
Du er altid velkommen til at kontakte vores Tekniske Support på tlf.nr. 96 94 97 30, men du har desværre ikke mulighed for at kontakte vores serviceteknikere direkte.