Hvordan fungerer et pillefyr?
Et pillefyr består helt overordnet af et magasin til træpillerne, en kedel og en brænder. Træpillerne skal du selv placere i magasinet, som derefter automatisk fører dem over i brænderen. På den måde kan pillefyret sammenlignes med et olie- eller gasfyr. Forskellen er, at pillefyret fyrer med træpiller, der både er billigere og mere miljøvenlige end olie og gas. Et pillefyr er en total varmeløsning, der både sørger for rumvarme og varmt brugsvand i din bolig.
Et træpillefyr fra Vølund Varmeteknik er både brugervenlig og selvrensende. Det eneste du skal tænke på, er at fylde træpiller på og regelmæssigt tømme askeskuffen og rense fyret.
Nyere pillefyr i Pellux Tousch-serien bliver alle leveret med touch-display. Det gør det nemt at indstille pillefyret korrekt.
Fordele ved et pillefyr
Pillefyr varmer 240 m2 op for 8.000 kr. om året
Tekniker og energimontør Martin Pedersen er så overbevist om fordelene ved pillefyr, at han ikke nøjes med installation og montering at dem hos sine kunder, men nu også har et eksemplar stående i sit eget hjem. Han fremhæver særligt pillefyrets brugervenlighed og den minimale rengøring, der kræves for at pillefyret kan fungere optimalt.
Få tryghed i hele processen
Hos Vølund Varmeteknik får du mere end et pillefyr – du får hele løsningen samlet i ét. Vi sørger for, at du får et pillefyr, der er tilpasset dine behov, og at hele systemet er dimensioneret med den optimale driftsøkonomi for øje.
Et træpillefyr fra Vølund Varmeteknik skåner miljøet
Med et pillefyr fra Vølund Varmeteknik er du garanteret en miljøvenlig varmeløsning. Vi benytter os af Pellux-kedler af energimærket A, der har en af de laveste Co2-udledninger på markedet på grund af den effektive kedel. Derudover er selve træpillerne Co2-neutralt biobrændsel.
Samlet set gør det pillefyret til en af de mindst miljøbelastende varmeløsninger, du kan vælge imellem.
Pillefyret - et billigt alternativ til olie og el
Pillefyret er som varmekilde en billigere løsning end oliefyr eller elvarme. Det skyldes, at træpillerne, der bruges til at fyre med, koster væsentligt mindre end både prisen for olie og el. En almindelig familie på fire personer bruger i omegnen af 4-4,5 tons træpiller om året, hvilket svarer til ca. 8.000 kroner. Skifter du til et pillefyr, kan du derfor spare op til 60% af din varmeregning i forhold til et oliefyr og helt op til 70% sammenlignet med elvarme.
Få overblik over dit pillefyr med Estimanet
Med Estimanet kan du følge pillefyrets forbrug af træpiller direkte fra din pc. Det giver dig et hurtigt overblik over dit forbrug, hvilket giver dig gode forudsætninger for at få en optimal fyringsøkonomi.
Der er garanti på dit pillefyr
Med et pillefyr fra Vølund Varmeteknik er du sikret et kvalitetsprodukt og en gennemgående vejledning i hele processen. Du får 2 års reklamationsret på brænder, kedel og øvrig styring/mekanik, regnet fra installationsdatoen. Du får 5 års reklamationsret mod gennemtæring af kedelkrop, forudsat korrekt installation, og en minimums-returtemperatur på 45 grader. Som kunde hos os er du derfor sikret tryghed og sikkerhed for start til slut.
Få hjælp til finansieringen af dit pillefyr
Har du problemer med at få finansieret dit pillefyr? Vølund Varmeteknik tilbyder, via vores samarbejdspartnere, finansiering fra Resurs Bank. Spørg din Vølund Varmeteknik samarbejdspartner om et gratis finansieringstilsagn. Resurs Bank vil herefter kontakte dig og hjælpe med låneansøgningen.
Markedets bedste pillefyr?
Vores pillefyr af mærket Pellux figurerer ofte på diverse lister over de bedste pillefyr på markedet. Pellux-pillefyr har en høj virkningsgrad, er nemme at betjene og er skabt med et flot design for øje. Se mere om vores udvalg af Pellux-pillefyr her.
FAQ om pillefyr
Få svar på de oftest stillede spørgsmål vedr. pillefyr.
Jeg har et oliefyr i dag – skal jeg skifte det ud med et pillefyr? navigate_before
Et pillefyr er en væsentlig opgradering i forhold til et oliefyr – både når det kommer til driftsomkostninger og miljøvenlig varme. Samtidig er pillefyret relativt billigt i startomkostninger og derfor en oplagt mulighed, hvis du vil af med dit oliefyr.
Mit pillefyr skal udskiftes – skal jeg vælge et nyt pillefyr eller en alternativ løsning? navigate_before
Det kommer an på flere ting – bl.a. dit budget, forbrug, boligtype og grund. Alternative løsninger til pillefyret er luft til vand-varmepumpen og jordvarmeanlægget. Det er begge løsninger, der er dyrere i startomkostninger – til gengæld får du en lavere månedlig varmeudgift og slipper for at fylde træpiller på selv. Både luft til vand-varmepumpen og jordvarmeanlægget passer sig selv i hverdagen. Der er flere faktorer at tage med i din beslutning – fx isolering. En større investering i enten en luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg betaler sig bedst, hvis din bolig er velisoleret.
Hvad bliver mine årlige varmeudgifter med et pillefyr? navigate_before
Det kommer an på antal kvadratmeter, beboere, boligens stand og en lang række andre parametre. Men uanset hvad er du sikret økonomisk opvarmning med et pillefyr. Bor du i et almindeligt hus med en familie på 4-5 personer er årlige varmeomkostninger på 7-8.000 kr. et godt bud.
Udvalgte pillefyr
Hvordan kommer du videre?
Har du allerede besluttet dig for et pillefyr eller har du spørgsmål, du mangler at få besvaret, står vi klar til at hjælpe dig. Udfyld formularen så kontakter vi dig. Du er også meget velkommen til at kontakte os på:
call (+45) 97 17 20 33
email info@volundvt.dk