5 års garanti

Hos Vølund Varmeteknik er vi stolte af vores produktkvalitet. Derfor tøver vi heller ikke med at tilbyde garanti på vores varmepumper – for vi ved, at de holder. I dette dokument kan du læse, hvordan du er dækket af garantien. God læsning.

Få udvidet garanti på din luft til vand-varmepumpe hos Vølund

5 års garanti

Hos Vølund Varmeteknik er vi stolte af vores produktkvalitet. Derfor tøver vi heller ikke med at tilbyde garanti på vores varmepumper – for vi ved, at de holder. I dette dokument kan du læse, hvordan du er dækket af garantien. God læsning.

Få udvidet garanti på din luft til vand-varmepumpe hos Vølund

1. Garanti

Denne garanti omfatter produkter leveret af:

Vølund Varmeteknik A/S
Industrivej Nord 7B
7400 Herning
(herefter benævnt ”Vølund”)

2. Omfang

(”Garantien”) dækker leverede Vølund Varmepumper (”Produktet”) mod normale reparationsomkostninger som følge af indefra kommende fejl (”Funktionsfejl”) på Produktet.

3. Hvem gælder Garantien for?

Garantien gælder for den til enhver en tid værende ejer af Produktet.

4. Hvor længe gælder Garantien?

Garantien på fem år gælder fra installationsdatoen, dog ikke senere end to måneder efter levering fra Vølund.

5. Særlige undtagelser

Garantien omfatter ikke Fejlfunktioner og andre skader som hidrører fra:

  • Skader på grund af manglende vedligeholdelse eller eftersyn af produktet (der skal foretages vedligeholdelse og eftersyn af varmepumpen i henhold til gældende lovgivning, ellers dækker garantien ikke. Dokumentation for dette skal til enhver tid foreligge. Læs mere om garantien på varmepumper her).
  • Skader på grund af slitage, manglende pleje eller lignende
  • Omkostninger til opstart, indregulering eftersyn og rengøring af Produktet, dog bortset fra situationer, hvor omkostningerne er forårsaget af en skade omfattet af Garantien
  • Undersøgelser med henblik på fejlfinding og konstatering af garantidækning, i situationer, hvor fejlen ikke kan findes eller ikke er omfattet af Garantien
  • Skader af kosmetisk/uvæsentlig art (eksempelvis ridser og skrammer), der ikke påvirker Produktets funktion
  • Indirekte skader
  • Skader som følge af udefra kommende begivenheder, som brand, vandskade, lynnedslag etc.
  • Skader eller tab forårsaget af grov forsømmelighed eller forsætlighed.

6. Sikkerhedsforskrifter og vedligeholdelse

Produktet skal behandles med almindelig forsigtighed og i overensstemmelse med Vejledning om Montering, Idriftsættelse og Vedligeholdelse (”Vejledningen”). Hvis Vejledningens forskrifter og anvisninger ikke er overholdt og hvis skaden på Produktet er en følge heraf, bortfalder Garantien.

7. Garantireparation

Skader skal udbedres af Vølund. Såfremt ejeren af Produktet vælger at lade skader, der ville være faldet under Garantien, udbedre af andre end Vølund, bortfalder nærværende Garanti.

8. Når skaden opstår

Skader skal straks, og senest 3 måneder efter skaden er konstateret, anmeldes til serviceafdelingen hos Vølund på mail: service@volundvt.dk

Fremsættes krav om reparation ikke straks, eller senest 3 måneder efter den er konstateret, bortfalder Garantien.

Såfremt ejeren af Produktet forsætligt eller groft uagtsomt fortier eller skjuler oplysninger af betydning for skadens bedømmelse, bortfalder Garantien.

9. Erstatningsbestemmelser

Skader erstattes med reparation foretaget af Vølund eller af en, af Vølund udpeget, autoriseret samarbejdspartner. Reparationen må ikke overstige Produktets købspris. Garantien dækker ikke kontant erstatning.

10. Almindelige forsikringsbestemmelser

10.1 Force majeure

Garantien dækker ikke skader og tab opstået i forbindelse med krig, krigslignende tilstande, borgerlige uroligheder, revolution, terrorhandlinger eller oprør, eller foranlediget af indgreb fra myndighederne, strejke, lockout, blokade el. lign.

10.2 Forældelsesfrist

Den, der har ret til erstatning som følge af Garantien, mister denne ret, såfremt vedkommende ikke fremfører sit krav over for Vølund inden for seks måneder fra det tidspunkt, hvor ejeren af Produktet har fået kendskab til skaden.

11. Tvister og lovvalg

Såfremt der mellem ejeren af Produktet og Vølund opstår tvist om denne Garanti, skal sådanne sager anlægges ved Københavns Byret og behandles efter dansk ret.


Disse bestemmelser er gældende for Produkter produceret fra 1. januar 2012.

Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist

Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.

Kom godt i gang

keyboard_arrow_up
Loading...