Det kan stort set altid betale sig at energirenovere sit hus – i særdeleshed hvis du bor i et lidt ældre hus.
Når du hører ordet energirenovering, tænker du nok på nye vinduer og efterisolering. Men der findes mange andre former for energirenovering, som vi vil præsentere for dig her på siden. Men først skal vi lige vende, hvorfor det overhovedet er en god idé at energirenovere sit hus.
Hvorfor bør du energirenovere dit hus?
Der er mange gode grunde til, hvorfor du bør gå i gang med energirenoveringen af dit hus. Langt de fleste huse vil nemlig drage fordel af energiforbedringer – med mindre du bor i et nybygget hus. Lad os gennemgå nogle af fordelene:
- Der er penge at spare: Energirenovering er en investering, som du hurtigt vil kunne se på din varmeregning. Bor du i et ældre hus, er det ikke urealistisk at kunne halvere varmeregningen.
- Du får et sundere indeklima: Ved energioptimering af din bolig, kan du skabe et mere behageligt indeklima uden store temperaturudsving. Du kan slippe for træk og kulde og minimere risikoen for at udvikle astma og allergi samt afhjælpe hovedpine og træthed.
- Gør noget godt for miljøet: Når du energiforbedrer dit hus, sparer du på energien, og dermed udleder du mindre Co2 fra fossile brændstoffer som kul, olie og gas.
- Værdien af dit hus forøges: Det er en god investering at energirenovere dit hus – Energimærkningen af dit hus har nemlig stor betydning, hvis du på et tidspunkt skal sælge det.
Luft-til-vand varmepumpe
En miljøvenlig og prisbesparende løsning
En varmepumpe er en god idé for dig, der varmer din bolig op med olie, naturgas eller el og bor i et område uden fjernvarme. Hvilken type varmepumpe, du skal vælge, når du skal energirenovere, kommer an på din bolig, størrelsen på din grund samt dit behov.
En luft-til-vand varmepumpe er en miljøvenlig og prisbesparende varmeløsning, da den genbruger varmen i udeluften til at opvarme din bolig og dit brugsvand. Hvis du vælger en luft-til-vand varmepumpe, når du skal energirenovere dit hus, vil du typisk opleve en besparelse på 50 % på din varmeregning. Besparelsens størrelse vil være større, hvis du skifter fra oliefyr end fra fjernvarme.
Få en energieffektiv varmeløsning med en jordvarmepumpe
Vil du for alvor spare penge og tænke på miljøet, bør du overveje at skifte til en jordvarmepumpe, når du skal energirenovere dit hus. Med jordvarme bruger du den varme fra solen, der oplagres i jorden, til at opvarme dit hus med.
En jordvarmepumpe er en virkelig energieffektiv løsning. Men det er også en dyrere løsning, som blandt andet kræver nedgravning af jordvarmeslanger. Til gengæld kan du se frem til markant lavere årlige varmeomkostninger. Læs om Inger og Michael, der sparede 21.000 kr. om året ved at skifte oliefyret med et jordvarmeanlæg.
Du vil altså opleve, at selvom startomkostningerne til installationen af jordvarmepumpen er i den høje ende, så vil investeringen af energirenoveringen hurtigt være tjent hjem igen. Og du er garanteret en driftsikker varmeløsning med minimal vedligeholdelse.
Træpillefyret
En økonomisk varmeløsning
Udskift din nuværende varmeløsning, eksempelvis dit oliefyr eller naturgas, med et driftsikkert, økonomisk og miljøvenligt valg: træpillefyret. Træpillefyret fyrer – som navnet antyder – ved hjælp af træpiller. Den kan forsyne både mindre og større boliger med en totalløsning inden for varme, da den både giver rumvarme og varmt vand i hanen.
Træpillefyret er en løsning, der kræver en smule mere arbejde af dig, da du selv skal fylde træpiller på og rense fyret. Men det er bestemt ikke en uoverskuelig opgave.
Hvad koster det at energirenovere?
Energirenovering kommer i mange forskellige prisklasser. Prisen på en varmepumpe afhænger af hvilken type pumpe, du skal bruge. Regningen kan nemlig variere med mere end 100.000 kr. Men vi vil alligevel forsøge os med at give et svar på, hvad det koster.
Skal du etablere en jordvarmepumpe, kræver det nedgravning af jordslange. Derfor skal du både medregne nedgravning (med mindre du gør dette selv), montering og eventuelt afkobling af et gammelt fyr. Det hele samlet vil ligge på en pris på 140.000-180.000 kr.
Hvis du gerne vil installere en luft-til-vand varmepumpe, koster det cirka 100.000-150.000 kr. for etablering, montering og eventuelt afkobling af et gammelt fyr. En luft-til-vand varmepumpe består både af en udedel og en indedel, som skal installeres.
Leder du efter en endnu billigere varmeløsning? Så er træpillefyret det oplagte valg. Prisen for selve træpillefyret samt installationen koster cirka 40.000-80.000 kr., hvilket er under halvdelen af prisen for en jordvarmepumpe og en luft-til-vand varmepumpe. Med et træpillefyr skal du selvfølgelig huske at medregne de træpiller, som du skal købe løbende. De koster cirka 2.000 kr. pr. ton, hvilket rækker til et halvt års tid.
Husk, at du kan få tilskud til energibesparende boligforbedringer.
Tilskud til energirenovering
Når du energiforbedrer dit hus, har du mulighed for at få tilskud. Tilskuddet gives, for at gøre det attraktivt og billigere at gøre din bolig mere klimavenlig. Du kan søge om tilskud for energirenovering af vinduer, isolering, skift af varmetype eksempelvis til varmepumpe og optimering af husets drift.
Det er vigtigt, at du søger om tilskud, INDEN selve arbejdet går i gang. Du kan ikke få tilskud med tilbagevirkende kraft. Og du kan kun få tilskud én gang pr. energioptimering. Tilskudsordningen gælder desuden kun helårsboliger og altså ikke sommerhuse.
Tjek, om du kan få tilskud, og hvor meget du cirka kan få, i SparEnergis tilskudsberegner.
Tilskuddets størrelse afhænger af størrelsen på din bolig samt energimærkningen på energirenoveringen – eksempelvis varmepumpen. Skal du have installeret en luft-til-vand varmepumpe vil du cirka kunne få et tilskud på 13.000-25.000 kr (2021 indeks). Tilskuddene gælder efter først til mølle-princippet. Så det er med at være hurtig, når der bliver åbnet op for en ny ansøgningsrunde.
Gode chancer for tilskud til en varmepumpe
Lige nu er der gode gode chancer for at få tilskud til en varmepumpe. Energistyrelsen har nemlig udtalt, at de foretrækker varmepumpeansøgninger over energirenovering af eksempelvis udskiftning af vinduer og døre. Grunden er, at klimaeffekten til at skifte til en varmepumpe er betydeligt større end andre energieffektive projekter. For hvis bare en lille procentdel af den danske befolkning konverterer til varmepumper, vil regeringen lettere kunne nå i mål med sin klimahandlingsplan.
Uanset hvilket energimærke dit hus har, kan du altid søge om tilskud til en varmepumpe – med mindre du har mulighed for fjernvarme.
Relaterede artikler
Udskiftning af oliefyr
Mange danskere overvejer at skifte oliefyret ud, og der er heldigvis mange alternative muligheder for at få en mere energieffektiv og miljøvenlig varmeløsning.
Udfasning af gasfyr
Tiden er ved at løbe fra gasfyret, men heldigvis er der mange fornuftige alternativer til naturgas i form af økonomiske, energieffektive og miljørigtige varmeløsninger.
Spar på varmen
Opvarmning af dit hjem er en af de helt store energislugere. Især hvis det er et ældre hus, der er dårligt isoleret eller har en gammel varmeløsning.
Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist
Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.