SCOP-værdi og hvorfor det er vigtigt, når du vælger varmepumpe

Varmepumper er en af de mest energieffektive varmeløsninger, der findes i dag. Men hvor effektive er de egentlig? Og er der forskel på varmepumpernes effektivitet? Det kan deres SCOP-værdi fortælle noget om.

Derfor bør du altid holde øje med SCOP-værdien, når du vælger varmepumpe. Men hvad er SCOP helt præcist? Og hvad betyder tallet? Det forsøger vi at forklare her på siden.

Seasonal Coefficient Of Performance (SCOP)

SCOP er en forkortelse af seasonal coefficient of performance og kommer til udtryk i form af et tal. Tallet er et udtryk for, hvor effektiv en varmepumpe er til at producere og levere varme – ikke bare her og nu – men over et helt år, altså et gennemsnit.

SCOP-værdien er dog målt under optimale forhold. Derfor kan der også være mange andre faktorer, der spiller ind på den reelle energieffektivitet. Det kan være størrelsen på rørene til gulvvarmen eller radiatorerne, alder og effektivitet på cirkulationspumpen og størrelsen på varmtvandsbeholderen.

Høj SCOP-værdi = Høj effektivitet

Som nævnt ovenfor bliver SCOP-værdien angivet som et tal. Jo højere det tal er, desto mere energieffektiv er varmepumpen.

Har varmepumpen f.eks. en SCOP-værdi på 3, så vil varmepumpen producere 3 kWh varmeenergi, for hver kWh den bruger i strøm. Og det er set som et gennemsnit over hele fyringssæsonen. Har varmepumpen omvendt en SCOP-værdi på 5, så producerer den 5 gange så meget varmeenergi, som den bruger i el-energi.

Derfor bør du altid gå efter en varmepumpe med en høj SCOP-værdi for at få den mest energieffektive varmeløsning.

Ikke alle varmepumper har samme SCOP-værdi

Selvom langt de fleste varmepumper er meget energieffektive – især hvis du sammenligner med oliefyr, gasfyr eller træpillefyr – så kan der stadig være stor forskel på, hvor energieffektive de forskellige mærker og modeller er.

Derfor bør du altid sammenligne varmepumpers SCOP-værdi, før du køber – der kan nemlig være mange penge at spare.

F.eks. bruger en varmepumpe med en SCOP-værdi på 3 umiddelbart 25 % mere strøm end en varmepumpe med en SCOP-værdi på 4. Og en varmepumpe med en SCOP-værdi på 4 bruger stadig 20 % mere strøm end en varmepumpe med en SCOP-værdi på 5.

Gulvvarme er lidt mere energieffektivt end radiatorer

Til hele regnestykket med SCOP-værdi skal du også tage højde for, om varmepumpen skal kobles på et varmesystem med gulvvarme eller radiatorer. Den endelige energieffektivitet, altså SCOP-værdien, vil nemlig typisk blive lidt højere, hvis varmepumpen bliver koblet til et gulvvarmesystem, end hvis den bliver tilsluttet klassiske radiatorer.

Det har betydning for, hvilken type og størrelse af varmepumpe du bør vælge. For vil du opnå den højest mulige effektivitet – og dermed også laveste el-regning –  er det vigtigt, at varmepumpen bliver dimensioneret, installeret og indstillet korrekt.

Vi hjælper dig gerne med at finde en autoriseret installatør, der kan hjælpe med både dimensionering og installation.

Få et gratis tilbud her 

Sammenlign energieffektivitet på tværs af mærker og modeller

Endnu en fordel ved SCOP-værdien er, at det er en fælles standard, så alle mærker og modeller bliver målt på samme vilkår og parametre.

Det gør det langt nemmere at sammenligne energieffektiviteten på tværs af mærker og modeller, da der er en fælles referenceramme.

Men SCOP-værdien er dog ikke alt. Du bør også tage højde for de forskellige forudsætninger, som de forskellige varmepumpetyper kræver. Og så kan der også være praktiske ting som dimensioner, udseende og evt. støjniveau fra en udedel, som du også bør tage højde for.

Vores varmepumper har alle en høj SCOP-værdi

Fælles for alle varmeløsninger hos Vølund Varmeteknik er, at de skal være energieffektive og miljøvenlige. Derfor har vi også et stort fokus på lige netop SCOP-værdien, som vi forsøger at få så høj som mulig.

Læs mere om vores energieffektive varmepumper


Relaterede artikler

Hvor meget koster en varmepumpe i strøm?

Med en varmepumpe kan du på en meget miljøvenlig, energieffektiv og billig måde opvarme dit hjem. 

Læs mere

 

Forbedring af indeklima

Du ved nok godt, at det kan være en god ide at åbne et vindue og lufte ud en gang imellem. Men hvorfor egentlig?

Læs mere

Hvilken varmepumpe skal du vælge

Der er mange måder at opvarme sit hus eller sommerhus på, men hvilken løsning skal du vælge? En varmepumpe kan være den bedste løsning.

Læs mere

 

Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist

Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.

Kom godt i gang

keyboard_arrow_up
Loading...