Varmepumpepuljsen 2026 åbner snart

Få styr på det hele – før Varmepumpepuljen

Op til 27.000 kr. i tilskud til luft-til-vand eller jordvarme

Når Varmepumpepuljen åbner, er der rift om tilskuddene. Dem, der typisk får tilsagn, er dem, der har forberedt sig i god tid. Hos Vølund guider vi dig trin for trin – fra valg af den rigtige varmeløsning til beregninger, dokumentation og kontakt til den rette installatør. Så du ved præcis, hvad der skal være på plads, og står klar, når puljen åbner.

5 gode grunde til at skifte til varmepumpe i 2026

1. Lavere varmeudgifter

En moderne varmepumpe udnytter energien langt bedre end olie- og gasfyr.

2. Klar til fremtiden

Olie- og gasfyr udfases gradvist i de kommende år.

3. Mere klimavenlig opvarmning

Varmepumpen reducerer CO2-udledningen markant.

4. Mere værdi i boligen

Energirigtig opvarmning øger både komforten og salgsprisen.

5. Mulighed for tilskud

I 2026 kan du få op til 27.000 kr. gennem Varmepumpepuljen.

Kom trygt i mål med en varmepumpeløsning fra Vølund

5 ting, du lige skal sikre, inden du kan ansøge

Varmepumpepuljen har nogle faste betingelser – her kan du se, hvad din bolig skal opfylde.

Er du i tvivl om du kan få tilskud?

Hvis du er usikker på, om din bolig opfylder kravene, kan du hurtigt tjekke det på din adresse. Det giver dig ro i maven, inden du går videre i processen.

Tjek din adresse her

Start ikke udskiftningen, før du har fået tilsagn om tilskud – ellers mister du retten til det.

Få hjælp til valg af varmepumpe og installatør

Det kan være svært at vælge den rigtige løsning – men du behøver ikke gøre det selv. Vølunds varmepumpespecialister hjælper dig med at finde den bedste løsning til dit hjem – klar til ansøgningen om tilskud.

Vores specialister hjælper dig med:

  • Valg af varmepumpe, der passer præcist til din bolig og dit varmebehov
  • Beregninger og dokumentation, som kan bruges direkte i din tilskudsansøgning
  • Anbefaling af en lokal VE-godkendt installatør, der sikrer korrekt installation

Få en beregning, der passer til dit hjem

Udfyld vores tilbudsmodul, og få et uforpligtende forslag til den mest energirigtige løsning – dimensioneret til din bolig, dit forbrug og dine muligheder for tilskud.

Start her

 

Sådan gør du på selve ansøgningsdagen

Når Varmepumpepuljen åbner, skal du kunne logge ind og uploade alle oplysninger med det samme. Derfor er det vigtigt, at du har det hele klar på forhånd:

1. Log ind med MitID

Du logger ind på SparEnergi.dk med MitID.

2. Find oplysninger om dit hus (BBR)

Du skal bruge data fra din bolig, som areal og nuværende opvarmningsform. Find dem på BBR.dk.

3. Indtast ejeroplysninger

Navn, adresse og CPR-nummer skal bruges i ansøgningen.

4. Upload energimærke (hvis du har et)

Et gyldigt energimærke (under 10 år gammelt) kan styrke din ansøgning.

Du kan finde boligens energimærkning her.

5. Upload dokumentation for din nuværende varmekilde

Hav et foto af dit gas- eller oliefyr eller en gammel faktura eller servicerapport klar.

6. Upload tilbud på den nye varmeløsning

Tilbuddet skal være fra en VE-godkendt installatør og vise, hvilken løsning der installeres.

Så er du klar – sådan foregår processen

Når du får tilsagn om tilskud

Du får svar på mail fra Energistyrelsen. Herefter kan du indgå aftale med din VE-godkendte installatør. Installationen skal gennemføres inden for 12 måneder.

Når arbejdet er udført

Når varmepumpen er installeret, og du har modtaget fakturaen, uploader du dokumentation og faktura på SparEnergi.dk. Tilskuddet bliver derefter udbetalt direkte til dig.

Varmepumper med tilskud

Når du vælger en varmepumpe fra Vølund, får du en løsning, der både opfylder kravene til Varmepumpepuljen 2026 og er udviklet til danske forhold. Alle modeller er godkendte af Energistyrelsen, tilskudsberettigede op til 27.000 kr. til installation - og klar til fremtidens grønne krav.

Se oversigten over Vølunds varmepumper
– fra de kompakte løsninger til store familieboliger.

Hvad koster en ny varmeløsning?

Prisen afhænger af din boligtype, størrelse og nuværende varmeløsning. Vølunds specialister laver en beregning, der viser både pris, besparelse og tilskud – så du kan træffe et trygt valg på et oplyst grundlag.

Luft-til-vand varmepumper

Priser fra 

125.000 kr

Jordvarmeanlæg

Priser fra 

160.000 kr

Hvilken varmepumpe passer bedst til dit hjem?

Er du i tvivl, om du skal vælge luft-til-vand eller jordvarme (væske-til-vand)? Det afhænger af din bolig, grund og varmebehov – og begge løsninger kan give dig op til 27.000 kr. i tilskud gennem Varmepumpepuljen 2026.

Hos Vølund har vi udviklet varmepumper, der dækker alle behov – fra kompakte modeller til parcelhuset til komplette jordvarmeløsninger til større boliger.

Varmepumper med tilskud i 2026

Når du skifter dit gamle gasfyr, oliefyr eller pillefyr ud, kan du vælge mellem to forskellige typer varmepumper for at opnå tilskud: Luft-til-vand varmepumpe eller jordvarme­­anlæg, som er det, vi traditionelt forstår ved en varme­pumpe. Hvad du skal vælge, afhænger af din bolig og dine behov.

Luft-til-vand varmepumpe

Med en luft-til-vand varmepumpe genbruger du varmen i udeluften til at opvarme din bolig og dit brugsvand. Luft-til-vand varmepumpen er ikke afhængig af størrelsen på din grund og er ikke nær så omkostningstung i etablering som et jordvarmeanlæg. Den er driftssikker og har en lang levetid, og du vil opleve en besparelse på op til 50 – 60 % sammenlignet med et oliefyr.

Hos Vølund Varmeteknik fører vi et stort udvalg af A+++ varmepumper, der er udviklet til det nordiske klima og danske boliger.  

Læs mere om fordelene ved luft-til-vand varmepumpe

Tilskud til luft-til-vand varmepumpe

Jordvarmeanlæg

En jordvarmepumpe bruger energi fra solen, der ligger i det øverste jordlag på din grund, til at opvarme dit hus med. Jordvarmepumpen kræver en forholdsvis stor grund, til gengæld er løsningen særdeles energieffektiv, vedligeholdelsesfri og driftssikker. Du vil opleve en besparelse på op til 50 – 60 % sammenlignet med et oliefyr.

Hos Vølund Varmeteknik er vi specialister i etablering og dimensionering af jordvarmeanlæg. Vi fører et bredt udvalg, der selvfølgelig også tilbyder den nyeste smart home teknologi. 

Læs mere om fordelene ved jordvarmeanlæg

Tilskud til jordvarme og jordvarmeanlæg

Har du det mindste spørgsmål?

Niels Kjær Nørgaard
Projektansvarlig Danmark
Telefon: 24 20 40 90
E-mail: nkn@volundvt.dk

keyboard_arrow_up
Loading...