Driftssikker varme til 10 udlejningshuse på Lerchenborg Gods
På Lerchenborg Gods har Christian Greve Cornelius Knud Lerche-Lerchenborg over en årrække udskiftet oliefyr og enkelte problematiske varmepumper med luft-til-vand varmepumper fra Vølund. Med Urhøj VVS som rådgiver, installatør og fast servicepartner har godset fået en mere driftssikker og fremtidssikret varmeløsning – til gavn for både lejere og udlejer.
Når man har flere udlejningshuse, skal varmen bare fungere. For hvis varmen svigter, er det udlejer, der får opkaldet. Også juleaften, søndag eftermiddag eller når det er allermest upraktisk.
Derfor handler en varmeløsning ikke kun om energi og økonomi. Den handler også om driftssikkerhed, tilfredse lejere og færre bekymringer i hverdagen.
På Lerchenborg Gods på Asnæs ved Kalundborg er varmeforsyningen i 10 udlejningshuse blevet skiftet til luft-til-vand varmepumper fra Vølund – én varmepumpe pr. hus. Husene var tidligere primært opvarmet med oliefyr, og enkelte havde konkurrerende varmepumper, som gav for mange driftsproblemer.
Se case filmen
Flere huse – forskellige behov
Der er på ingen måde tale om en standardløsning. De 10 udlejningshuse på Lerchenborg Gods ligger forskelligt i landskabet, varierer i størrelse og har forskellige tekniske forudsætninger. Nogle ligger tættere på vandet, mens andre ligger mere beskyttet eller omgivet af skov. Der kan også være forskel på vindpåvirkning, boligstørrelse og antallet af lejere.
Derfor har løsningen ikke været at kopiere den samme installation 10 gange. Urhøj VVS har været med gennem hele processen – fra dimensionering og projektering til installation, så hvert hus har fået en varmepumpeløsning, der passer til placering, størrelse og daglig brug.
På Lerchenborg Gods har en korrekt og tilpasset dimensionering været afgørende for, at hvert enkelt hus har kunnet opnå stabil varme, god komfort og en energieffektiv drift – med færrest mulige driftsforstyrrelser.
Én samlet løsning på tværs af ejendommen
Selvom hvert hus har fået sin egen varmepumpeløsning, har Lerchenborg samtidig fået en mere samlet varmeløsning på tværs af de 10 udlejningshuse.
For Christian Lerche-Lerchenborg har det været vigtigt ikke at skulle forholde sig til forskellige anlæg, leverandører og servicepartnere. Derfor har Lerchenborg valgt Urhøj VVS som fast partner på projektet – fra rådgivning og installation til årligt service.
Samtidig kan Christian Lerche-Lerchenborg følge det enkelte udlejningshus via myUplink og se det totale varmeforbrug på tværs af alle udlejningshusene. Det giver et bedre overblik over driften og gør det lettere at holde øje med, at anlæggene fungerer, som de skal.
Derfor faldt valget på Vølund som leverandør
For Christian Lerche-Lerchenborg handlede valget om at finde en varmeløsning, der kunne fungere stabilt i hverdagen – sommer som vinter. Efter tidligere erfaringer med varmepumper, der krævede for meget opmærksomhed, ønskede han en løsning med høj driftssikkerhed, god driftsøkonomi og lang levetid.
Urhøj VVS anbefalede luft-til-vand varmepumper fra Vølund, fordi de er en driftsøkonomisk og miljøvenlig varmeløsning, der typisk leverer 4-5 gange så meget varmeenergi, som de bruger i el.
Samtidig er Vølunds luft-til-vand varmepumper tilpasset det skandinaviske klima med skiftende temperaturer. Vølunds brede sortiment har desuden gjort det muligt at vælge den rette model og ydelse til hvert enkelt hus, så løsningen matcher både størrelse, placering og varmebehov.
Valget af Vølund handlede også om adgang til reservedele, teknisk sparring og support fra specialister, så løsningen er fremtidssikret og kan fungere mange år frem.
Færre henvendelser og mere ro i hverdagen
Resultatet er en mere driftssikker varmeløsning, som giver færre henvendelser fra lejerne og mere ro i den daglige drift.
Økonomien har også spillet en vigtig rolle. Med stigende oliepriser giver skiftet fra oliefyr til luft-til-vand varmepumper årlige besparelser på varmeforbruget, samtidig med at en mere stabil løsning reducerer behovet for udkald og reparationer.
Samtidig har Lerchenborg Gods fået en mere ansvarlig og fremtidssikret energiløsning, hvor oliefyr er erstattet af luft-til-vand varmepumper, og hvor varmen leveres på en mere driftssikker og driftsøkonomisk måde.
Projektet kort
Kunde: Lerchenborg Gods
Beliggenhed: Asnæs ved Kalundborg
Løsning: Fra oliefyr samt enkelte konkurrerende varmepumper til luft-til-vand varmepumper fra Vølund
Rådgiver/installatør/service: Urhøj VVS
Anlæg: 10 varmepumper fordelt på 10 udlejningshuse
Installeret over perioden: 2016-2024
Installerede modeller: F2040, F2050, F2120 og S2125 med VVM S320 og SMO 40
Ydelser: ca. 8-16 kW afhængigt af husets behov
“Jeg har valgt Vølund hver gang. Det er ikke den billigste løsning her og nu, men for mig er det den mest driftsøkonomiske investering over tid.”
Christian Lerche-Lerchenborg,
Lerchenborg Gods
“Ti huse er ikke ti ens huse. Derfor skal hvert hus vurderes individuelt, så vi finder den rigtige varmepumpeløsning.”
Tom Johansen,
Indehaver, Urhøj VVS
Derfor giver luft-til-vand varmepumper mening til større ejendomme
Luft-til-vand varmepumper er en oplagt løsning til større ejendomme, der skal væk fra gas eller olie – fx landbrug, produktionsvirksomheder, campingpladser, skoler og lignende. Med korrekt dimensionering kan løsningen give stabil varme, varmt brugsvand og lavere driftsomkostninger. Vølunds erfaring med større varmetekniske løsninger er med til at sikre en løsning, der er gennemtænkt fra start til slut og klarer opgaven på den mest driftsøkonomiske måde.
Udviklet til at holde
Vores varmepumper er udviklet og produceret til nordiske forhold og er en del af NIBE Energy Systems – en af Europas førende virksomheder inden for varmeløsninger.