Den bedste placering af luft-til-luft varmepumpe 

Hvis du gerne vil have den maksimale effekt ud af en luft-til-luft varmepumpe og undgå støjgener, er det vigtigt at overveje, hvor varmepumpen skal placeres – både ude og inde. På denne side kan du blive klogere på placering af luft-til-luft varmepumpens udedel og indedel. 

UdenforIndenfor

UDENFOR

Hvorfor skal du tænke over placeringen af en luft-til-luft varmepumpes udedel? 

Luft-til-luft varmepumpens udedel fungerer ved at trække varme ud af luften ved hjælp af en kompressor og en ventilator. Disse afgiver lyde, når de arbejder. Det er den lyd, som de fleste gerne vil minimere, så de ikke bliver generet af den. Den rigtige placering af luft-til-luft varmepumpen kan betyde, at du helt eller delvist kan undgå at høre den. 

Placering af varmepumpen er også vigtig, så udedelen ikke bliver blokeret af vægge, blade eller andet, der kan have betydning for drift og effektivitet.

Placér så tæt på huset som muligt 

Det er måske lidt modstridende, når anbefalingerne lyder, at du skal placere varmepumpen så langt væk som muligt. For faktisk bør udedelen placeres så tæt på huset som muligt for at undgå varmetab fra de rør, der leder det opvarmede kølemiddel ind i huset. Det er dog vigtigt, at der er luft og fri passage rundt om varmepumpen. 

Den bedste placering af luft-til-luft varmepumpen er tæt på huset

Overhold støjgrænserne i din kommune

Det er ikke kun dig, der kan blive generet af støjen fra varmepumpen. Det kan dine naboer også. Derfor er der grænser for, hvor meget støj din varmepumpe må afgive. Støjgrænsen afhænger af, hvor du bor. Men som en tommelfingerregel ligger grænsen typisk på 35-40 dB. Støjen måles fra skel.  

De fleste varmepumper har et højere støjniveau end 40 dB. Men det skal du ikke lade dig skræmme af – det skyldes af målingen foregår på 0 meters afstand ved højeste ydeevne.  

Se SparEnergis liste over godkendte varmepumper

Få hjælp til placeringen med støjberegneren

Har du brug for lidt hjælp til at finde den optimale placering af din luft-til-luft varmepumpe? Så har Energistyrelsen lavet en støjberegner, der kan give dig et estimat på, hvor meget varmepumpens udedel vil larme afhængigt af, hvor du placerer den.

Støjberegneren er kun et estimat. Det reelle lydniveau kan du først måle, når varmepumpen er sat op.

Prøv støjberegneren her

Her bør du placere din luft-til-luft varmepumpes udedel 

  • check Så langt fra terrasser og vinduer til stue og soveværelse som muligt – både dine egne og naboens. Som tommelfingerregel kan du regne med at støjniveauet falder med cirka 5 dB for hver 2 meters afstand.
  • check Så langt væk fra skel som muligt – minimum 3-4 meter.
  • check Mellem bygninger f.eks. et skur eller udhus, da det kan hjælpe med at skærme for støjen.
  • check På gummifødder, da det absorberer vibrationerne fra varmepumpen.
  • check På et så blødt underlag som muligt f.eks. græs. Hårdt underlag som fliser kan forstærke lyden.
  • check Bag en støjskærm eller varmepumpeskjuler. Det kan dæmpe støjen med 5-10 dB.

3 steder, du ikke skal placere din luft-til-luft varmepumpe udenfor 

  1. På taget til garagen eller carporten 
  2. I et skur, garage eller lignende 
  3. På lette vægge af gips eller træ 

Alle tre steder kan forstærke støjen fra varmepumpens udedel. 

INDENFOR

Hvorfor skal du tænke over placeringen af din varmepumpes indedel? 

Du vil selvfølgelig gerne have mest muligt varme ud af varmepumpen og opnå den bedste varmefordeling. Og det gør du kun, hvis varmepumpen er placeret i det mest hensigtsmæssige rum. Placeringen har nemlig betydning for varmepumpens effekt. 

Når varmepumpen arbejder og blæser den varme luft ud i rummet, kan det give en let susende lyd. For nogle kan det være generende at blive blæst lige i nakken. Derfor bør du have det med i dine overvejelser, når du skal finde den rigtige placering til luft-til-luft varmepumpens indedel. 

Placér indedelen i et stort, åbent rum 

Som standard består en luft-til-luft varmepumpe kun af én indedel – i modsætning til radiatorer og gulvvarme, der typisk er i alle rum. Derfor er det særligt vigtigt, hvor indedelen bliver placeret.  

Typisk vil det være mest optimalt at placere indedelen i husets største og mest centrale rum f.eks. stue eller køkken-alrum. På den måde kan varmepumpen effektivt opvarme husets største (og mest benyttede) rum og fordele varmen videre rundt i huset. Husk, så vidt som muligt at holde døre åbne, så varmen har fri passage.

Her bør du placere din luft-til-luft varmepumpes indedel 

  • check I et stort åbent rum – gerne husets centrale rum. 
  • check Hold afstand til gulv og loft. Gerne cirka 180 cm over gulvet og mindst 15 cm fra loftet. Så der er fri passage til at varmen kan bevæge sig til andre rum. Og hold derfor så vidt som muligt døre åbne.
  • check Hvis du har flere etager, bør du placere varmepumpens indedel i samme rum som den åbne trappe.

Disse to steder bør du ikke placere varmepumpens indedel 

  1. Lige ved et vindue eller udluftningskanal 
  2. Lige over sofaen eller i soveværelset 

Placér udedel og indedel tæt på hinanden 

Det kan være en fordel at placere ude- og indedelen tæt på hinanden. Gør du det, kan du nemlig minimere rørføringen mellem de to. Det betyder, at du undgår større varmetab og kan minimere prisen for installation.  

Er det ikke muligt – eller ønsker du at placere udedelen væk fra huset – kan varmerørene føres i særlige isolerede rør. Det kan dog være bekosteligt.  

Placér luft-til-luft varmepumpens udedel og indedel tæt på hinanden


Relaterede artikler

En varmepumpeskjuler kan også dæmpe støjen

En varmepumpeskjuler kan både beskytte varmepumpens udedel mod sol, vind og vejr, men den kan også skrue lidt ned for eventuelle lydgener.

Læs mere

 

Hvor må man installere en varmepumpe?

Det danske vejr er lunefuldt – og med undtagelse af de varmeste sommermåneder kan det ofte være nødvendigt at have varme på for ikke at fryse.

Læs mere

Få effektiv og miljøvenlig opvarmning med en varmepumpe til sommerhuset

I rigtige mange danske sommerhuse hænger der i dag en luft-til-luft varmepumpe på væggen. Og det er der en rigtig god grund til.

Læs mere

Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist

Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.

Kom godt i gang

keyboard_arrow_up
Loading...