Serviceleder til serviceteam Øst
Stærk faglighed inden for varmepumper og VVS kombineret med tydelig, nærværende ledelse
Om stillingen
Vølund Varmeteknik søger en fagligt stærk og engageret serviceleder til vores serviceorganisation. Du får en central rolle i den daglige ledelse af serviceteknikerne i Øst, som dækker Sjælland og øerne, og bliver samtidig en vigtig faglig sparringspartner i teknisk krævende sager.
Stillingen kræver solid erfaring med varmepumper og VVS-installationer, samt evnen til at kombinere teknisk indsigt med tydelig, nærværende og motiverende ledelse.
Som Serviceleder Øst skal du skabe retning og følge op på teamets opgaver og resultater. Du skal samtidig sikre, at virksomhedens mål, strategi og værdier bliver forstået og omsat til handling hos den enkelte medarbejder.
Du leder serviceteknikerne i deres daglige arbejde, følger op på opgaver og resultater og bidrager ved komplekse tekniske sager. En væsentlig del af rollen er at omsætte virksomhedens mål og strategi til klare prioriteringer og konkret adfærd hos den enkelte medarbejder. Du arbejder både på kontor og i felten med udgangspunkt fra egen bopæl.
Dine vigtigste opgaver:
- daglig ledelse og udvikling af serviceteknikerne
- faglig sparring om varmepumper, VVS, fejlfinding og komplekse servicesager
- tydelig formidling og forankring af mål, strategi og forventninger i teamet
- opfølgning på kvalitet, tidsfrister, ressourcer og kundetilfredshed
- gennemførelse af MU-samtaler og støtte til medarbejdernes faglige udvikling
- håndtering af krævende kunde-, vurderings- og tvistesager
- Tilsikre overholdelse af gældende lovgivning, herunder ISO 9001:2015 og VVS-autorisation.
Vi forventer at du:
- har solid praktisk og teknisk erfaring med varmepumper og VVS-installationer
- kan skabe faglig tillid og være en stærk sparringspartner for erfarne teknikere
- leder synligt, motiverende og konsekvent og følger aftaler til dørs
- kan gøre overordnede mål relevante og handlingsorienterede for den enkelte medarbejder
- bevarer overblikket og kommunikerer professionelt i teknisk eller kundemæssigt vanskelige situationer
- har en relevant teknisk uddannelse, eksempelvis inden for VVS, køl, energi eller el
Du får succes når:
- teamet leverer høj kvalitet og professionel kundeservice
- medarbejderne oplever tydelig retning og kompetent faglig støtte
- mål og strategi bliver omsat til handling i den daglige drift
- samarbejdet mellem team, ledelse, kunder og partnere fungerer effektivt og smidigt
Organisation og ansvar:
Du refererer til Teknik & servicechefen og arbejder tæt sammen med denne og øvrige serviceledere om den daglige drift og udvikling af serviceområdet. Rollen indeholder selvstændige beslutningsbeføjelser inden for fastlagte økonomiske rammer, mens større dispositioner håndteres i dialog med Teknik & servicechefen.
Det kan vi tilbyde dig
Søg stillingen
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV mærket "Servicetekniker til kundesupport" til teknik- og servicechef chef Per Thomsen.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send os din ansøgning snarest.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Thomsen direkte på +45 24 48 88 86.