Produktansvarlig

Hos Vølund Varmeteknik A/S er vi på en spændende udviklingsrejse, hvor innovation, produktudvikling og kundeindsigt går hånd i hånd. Derfor søger vi nu en teknisk stærkt og kommercielt tænkende Produktansvarlig.

Som produktansvarlig får du en central rolle i arbejdet med vores produkter og løsninger. Du bliver bindeled mellem markedet, leverandører, salg og teknik, og får ansvar for produktudvikling, sortimentsstyring, teknisk sparring og support af organisationen. Du bliver med andre ord en vigtig del af den fortsatte udvikling af vores produktsortiment og skal sikre, at vores løsninger matcher kundernes behov og markedets krav.

 

Se, hvad det vil sige at arbejde hos Vølund

Om stillingen

 

  • Være bindeled mellem Vølund og vores moderselskab NIBE, eksterne leverandører samt søsterselskaber.
  • Sikre, at produkter inden for dit ansvarsområde opfylder danske krav, og at teknisk dokumentation er tilgængelig.
  • Samarbejde med indkøbsafdelingen om udvikling, optimering og udvidelse af produktsortimentet.
  • Uddanne kunder og kolleger, f.eks. på Vølund Akademiet.
  • Udbrede BE data, energimærke, Eprell, standarder, normer, bygningsreglement etc.
  • Supportere og styre interne udviklingsprojekter.
  • Være med til at implementere forretnings- og produktområder.
  • Have en dyb teknisk viden inden for dine ansvarsområder og en generel bred viden inden for Vølunds øvrige produktsortiment.  

Dine vigtigste opgaver:

  • daglig ledelse og udvikling af serviceteknikerne
  • faglig sparring om varmepumper, VVS, fejlfinding og komplekse servicesager
  • tydelig formidling og forankring af mål, strategi og forventninger i teamet
  • opfølgning på kvalitet, tidsfrister, ressourcer og kundetilfredshed
  • gennemførelse af MU-samtaler og støtte til medarbejdernes faglige udvikling
  • håndtering af krævende kunde-, vurderings- og tvistesager
  • Tilsikre overholdelse af gældende lovgivning, herunder ISO 9001:2015 og VVS-autorisation.

 

Vi forventer at du:

  • Kombinerer kommerciel tænkning med et højt fagteknisk niveau
  • Mestrer VVS-teknik og hydrauliske diagrammer
  • Er serviceminded, positiv og selvstændig
  • Kan begå dig på engelsk – både mundtligt og skriftligt

… Og hvis du har kompetencer i AutoCAD og/eller REVIT, får du ekstra point i bogen. Kan du svensk, er det også jätta bra. 

Du får succes når:

  • teamet leverer høj kvalitet og professionel kundeservice
  • medarbejderne oplever tydelig retning og kompetent faglig støtte
  • mål og strategi bliver omsat til handling i den daglige drift
  • samarbejdet mellem team, ledelse, kunder og partnere fungerer effektivt og smidigt

 

Det kan vi tilbyde dig

En afvekslende hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder

Gode og engagerede kolleger med en uformel omgangstone

Omfattende on-boarding program


Løn efter kvalifikationer

5 ugers ferie og 5 ferie-/fridage

Sundhedsordning og pensionsordning

Søg stillingen

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV mærket "produktansvarlig VVS" til teknik- og servicechef chef Per Thomsen.

Søg stillingen her

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send os din ansøgning snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Thomsen direkte på +45 24 48 88 86.

keyboard_arrow_up
Loading...