Økonomi- og indkøbscontroller til Vølund Varmeteknik A/S i Herning

Vil du være med til at styrke økonomi- og indkøbsstyringen i en dansk virksomhed med 150 års erfaring i bæredygtige varmeløsninger?

Vølund Varmeteknik A/S søger en analytisk stærk økonomi- og indkøbscontroller, der kan være med til at udvikle og optimere vores økonomi- og indkøbsprocesser, understøtte beslutningerne i organisationen og bidrage til vores fortsatte vækst inden for energieffektive varmetekniske løsninger.

Se, hvad det vil sige at arbejde hos Vølund

Om Vølund Varmeteknik A/S

Vølund Varmeteknik er en dansk virksomhed med hovedsæde i Herning og en del af den internationale koncern NIBE Industrier. Vi er specialister i varmepumper, varmetekniske løsninger og energirigtige systemer, og vi har hjulpet danskerne med at holde varmen i mere end 140 år. Virksomheden beskæftiger omkring 63 medarbejdere og arbejder dagligt for at levere bæredygtige, driftssikre og energieffektive produkter til både private og erhvervskunder.

Om rollen

Som økonomi- og indkøbscontroller hos Vølund Varmeteknik A/S får du en central rolle i økonomiafdelingen og bliver bindeled mellem økonomi, indkøb, drift og ledelsen. Stillingen kombinerer klassisk økonomicontrolling med indkøbsanalyse og optimering, og du får betydelig mulighed for at påvirke processer og beslutningsgrundlag i en virksomhed i vækst. Du vil få din daglige gang på kontoret i Herning.


Dine arbejdsopgaver

Økonomistyring og controlling

  • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsrapportering
  • Budgettering og forecasting
  • Analyse af afvigelser og performance på tværs af forretningen
  • Bidrags- og kostprisanalyser
  • Understøttelse af materiale til revision ved årsafslutning

Indkøbscontrolling

  • Udarbejdelse af indkøbsanalyser
  • Udarbejdelse af indkøbsprognoser
  • Opfølgning på indkøbsaftaler, priser og kontrakter
  • Analyse af indkøbsvolumen, prisudvikling og besparelsespotentialer
  • Optimering af datagrundlag
  • Udvikling af KPI’er for indkøb og logistik

Tværgående opgaver

  • Ad hoc analyser og beslutningsunderstøttende rapporter
  • Data- og systemoptimering i samspil med økonomi og drift
  • Deltagelse i udviklingsprojekter, herunder digitalisering og automatisering

Din profil

  • En relevant økonomisk uddannelse (cand.merc., HD(R), Financial Controller e.l.)
  • Erfaring med controlling inden for økonomi og/eller indkøb
  • Gode analytiske evner og en struktureret, detaljeorienteret tilgang
  • Tryghed i Excel og gerne erfaring med ERP-systemer
  • Proaktivitet og lyst til både at drifte og udvikle processer

Det kan vi tilbyde dig

En afvekslende hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder

Gode og engagerede kolleger med en uformel omgangstone

Omfattende on-boarding program


Løn efter kvalifikationer

5 ugers ferie og 5 ferie-/fridage

Sundhedsordning og pensionsordning

Søg stillingen

Vil du med på holdet? Send din ansøgning og dit CV til Kjeld.lund.klemmensen@volundvt.dk

Ansøgningsfrist: 31. marts 2026 – vi afholder samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.
 

Søg stillingen her

keyboard_arrow_up
Loading...