Koordinator til serviceafdeling

Hos Vølund har vi hver dag travlt med at booke besøg hos vores servicekunder over hele landet. Derfor søger vi en serviceminded servicekoordinator til vores serviceafdeling, og hvis dit smil kan skinne igennem både telefon og mail, så er det måske dig, vi søger ...

Se, hvad det vil sige at arbejde hos Vølund

Om stillingen

Vi tilbyder en fuldtidsstilling som servicekoordinator på vores kontor i Herning. Du bliver en del af et dynamisk og velfungerende team bestående af erfarne og kompetente kolleger, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med vores to servicekoordinatorer og det øvrige serviceteam.

Dine daglige arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Planlægning af serviceeftersyn og -udkald for abonnementskunder
  • Dialoger med kunder og samarbejdspartnere på både telefon og mail
  • Håndtering og besvarelse af kundehenvendelser primært på mail og telefon
  • Sikre en smidig og effektiv dag for vores teams af eksterne serviceteknikere gennem overblik og geografisk indsigt
  • Datavalidering og vedligeholdelse af kundeoplysninger

Din baggrund

Du trives med at have flere opgaver i spil på samme tid, og lader dig ikke slå ud af, at planer ændres. Du har en høj stresstærskel og hviler i dig selv, så du kan håndtere ændringer med et smil. Du er løsningsorienteret og løser den nye situation eller udfordring i tæt dialog og samarbejde med dine eksterne kolleger, og har både individuelt og i fællesskabet fokus på den gode kunde- og kollegaoplevelse. Et godt geografisk overblik over Danmark og erfaring indenfor salgs-, service- og/eller kundesupport vil være en fordel, men ikke et krav. Det er en klar fordel, hvis du er vant til at have kontakt med privatkunder – både i skrift og tale - og at du har et personligt drive og positiv energi, så opgaverne løses korrekt og til tiden

Men det allervigtigste er, at du har lysten til at lære nyt, og at du er nysgerrig og har et positivt mindset, så du kan bevare både ro og overblik i dagligdagen – også selv om arbejdsdagen til tider kan blive hektisk.

Du vil naturligvis starte med et forløb, hvor du får en grundig introduktion til virksomheden, teamet og dine nye arbejdsopgaver.

 

Det kan vi tilbyde dig

En afvekslende hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder

Gode og engagerede kolleger med en uformel omgangstone

Omfattende on-boarding program


Løn efter kvalifikationer

5 ugers ferie og 5 ferie-/fridage

Sundhedsordning og pensionsordning

Søg stillingen

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV mærket "servicekoordinator" til vores service- og teknikchef Per Thomsen.

Søg stillingen her

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send os din ansøgning snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Thomsen direkte på +45 24 48 88 86.

keyboard_arrow_up
Loading...