Montering og installation af varmepumpe

En varmepumpe er en miljøvenlig og billig opvarmningsmetode, der er god for både din varmeregning og klimaet. I forhold til ældre opvarmningsmetoder som olie, gas og el-radiatorer bruger de nemlig langt mindre energi og udleder dermed også mindre CO2.

Men hvordan foregår installationen og monteringen af en varmepumpe? Hvad skal der til, før du kan installere en varmepumpe? Må du gøre det selv? Og hvad koster det? Det svarer vi på her.

Installation og montering er afhængig af varmepumpetypen

Det grundlæggende princip i alle varmepumper er det samme: De udnytter varmeenergien i naturen udenfor til at opvarme din bolig.

Men hvordan de så helt teknisk udvinder varmen og overfører den til din bolig, det varierer fra de forskellige varmepumpetyper. Derfor er måden de bliver installeret og monteret også forskellig.

Her på siden kommer vi omkring:

Montering og installation af jordvarmepumpe

Jordvarme er en af de mest energieffektive varmeløsninger, du kan investere i. Jordvarme kan opvarme dit brugsvand og ikke mindst det varme vand i dine radiatorer eller gulvvarme. Dermed er jordvarme en komplet varmeløsning, der som regel vil kunne dække hele dit varmebehov på en billig og miljøvenlig måde.

Sådan installeres en jordvarmepumpe

Ved jordvarme bliver der lagt væskefyldte jordslanger ud i jorden på din grund i ca. en meters dybde. Her optager de den naturlige varme fra jorden og overfører den til en varmepumpe inde i dit hus, der bruger varmen til at opvarme brugsvand og vand til radiatorerne eller gulvvarmen.

Installation af jordvarme kræver derfor, at store dele af din grund graves op, så der kan nedlægges jordslanger. Som tommelfingerregel siger man ca. 3-4 m2 grund for hver m2 bolig.

Derudover skal selve varmepumpen også installeres inde i din bolig. Den fylder ca. det samme som et køleskab, og kan med fordel placeres i nærheden af din varmtvandsbeholder og andre VVS-installationer, da den jo skal kobles på dem for at overføre varmen til din bolig.

Hvad koster installation af en jordvarmepumpe?

Installation af en jordvarmepumpe ligger typisk mellem 140.000-180.000 kr.

Men når først et jordvarmeanlæg er installeret, er det både energieffektivt og meget billig i drift. Samtidig er levetiden lang, og vedligeholdelsen består typisk kun af et årligt serviceeftersyn. Dermed vil installation af et jordvarmeanlæg ofte være en investering, der tjener sig selv hjem igen – og mere til.

Derudover er der ofte også mulighed for at få tilskud, hvis der er tale om en energiforbedring.

Læs mere om prisen på jordvarme her

Må du selv installere en jordvarmepumpe?

Nej. Installation af jordvarme skal altid udføres af en autoriseret installatør. Overvejer du jordvarme, formidler vi gerne kontakten til en autoriseret installatør i dit lokalområde.
 

Få et gratis tilbud

Montering og installation af en luft-til-vand varmepumpe

En luft-til-vand varmepumpe er næsten lige så energieffektiv som et jordvarmeanlæg. Men til gengæld fylder udedelen langt mindre, og den skal heller ikke graves ned i jorden. Det betyder, at det typisk også er billigere at installere og montere en luft-til-vand varmepumpe sammenlignet med jordvarme.

Ligesom jordvarme kan en luft-til-vand varmepumpe også levere både varmt brugsvand og varmt vand til radiatorer eller gulvvarme. Dermed er en luft-til-vand varmepumpe også en komplet varmeløsning, der som regel vil kunne dække hele dit varmebehov på en billig og miljøvenlig måde.

Sådan installeres en luft-til-vand varmepumpe

Den største forskel på jordvarme og en luft-til-vand varmepumpe skal findes i udedelen. Hvor den ved jordvarme består af mange meter slange, der skal graves ned i jorden, er udedelen til en luft-til-vand varmepumpe blot en “kasse”, der placeres oven på jorden og ikke optager mere end 2-3 m2.

I udedelen sidder der en ventilator, der driver luften forbi en varmeveksler, som trækker varme ud fra luften og overfører den til frostvæsken i varmepumpens isolerede slanger. Derefter sørger en kompressor for øge trykket og dermed også temperaturen. Den opvarmede væske bliver ført ind til varmepumpens indedel, hvor den bruges til at opvarme både brugsvand og varmt vand til radiatorer eller gulvvarme.

Hvad koster installation af en luft-til-vand varmepumpe?

Installation af en luft-til-vand varmepumpe ligger typisk mellem 100.000-150.000 kr.

Ligesom et jordvarmeanlæg leverer en luft-til-vand varmepumpe billig og energieffektiv varme, når først den er installeret. Udover et årligt serviceeftersyn er der sjældent brug for anden vedligehold, og levetiden på en luft-til-vand varmepumpe er også lang. Derfor er det også en god investering, der tjener sig selv hjem igen – og mere til.

Du kan desuden ofte søge om tilskud, hvis der er tale om en energiforbedring.

Må du selv installere en luft-til-vand varmepumpe?

Nej. Installation af en luft-til-vand varmepumpe skal også altid udføres af en autoriseret installatør. Overvejer du en luft-til-vand varmepumpe, formidler vi gerne kontakten til en autoriseret installatør i dit lokalområde.
 

Få et gratis tilbud

Montering og installation af en luft-til-luft varmepumpe

En luft-til-luft varmepumpe er også en energieffektiv varmeløsning ligesom jordvarme og en luft-til-vand varmepumpe. Den kan dog kun opvarme luften i dit hus og ikke brugsvand eller vand til radiatorer eller gulvvarme.

Til gengæld er den meget billigere at installere og kræver blot strøm for at kunne levere billig varme.

Derfor er en luft-til-luft varmepumpe ofte et godt valg til huse, der ikke har rørført varme som f.eks. et sommerhus. Det er dog ikke altid, at en luft-til-luft varmepumpe kan dække hele dit varmebehov, og du kan stadig have behov for supplerende varmekilder i mindre værelser.

Sådan installeres en luft-til-luft varmepumpe

Udedelen til en luft-til-luft varmepumpe minder meget om udedelen til en luft-til-vand varmepumpe. Teknologien er den samme med en ventilator, varmeveksler og kompressor, der udvinder varmen og øger temperaturen ved at øge trykket i slangerne med frostvæske.

I dimensioner og udseende minder luft-til-luft varmepumpens udedel også meget om luft-til-vand varmepumpens udedel. Den placeres blot direkte oven på jorden og kræver ikke mere plads end 2-3 m2.

Indedelen adskiller sig dog fra de andre varmepumpetyper i både udseende og funktion. Ofte er indedelen under 1 meter lang og blot ca. 30 cm. høj og dyb. Den bliver typisk placeret i husets største rum og gerne højt. Herfra bruger den varmen fra frostvæsken i slangerne til at opvarme luften indenfor.

Den opvarmer kun luften og skal derfor ikke kobles på dine VVS-installationer.

Hvad koster installation af en luft-til-luft varmepumpe?

Installation af en luft-til-luft varmepumpe ligger typisk mellem 15.000-25.000 kr.

I forhold til f.eks. el-radiatorer er en en luft-til-luft varmepumpe langt mere energieffektiv og billig i drift, da den leverer 3,5-5 gange så meget varme på samme strømforbrug. De løbende udgifter til vedligehold består typisk kun af et årligt serviceeftersyn, og det er ikke engang alle modeller, hvor det er et krav. Derfor er luft-til-luft varmepumper også ofte en god investering, der tjener sig selv hjem igen – og mere til.

Må du selv installere en luft-til-luft varmepumpe?

Ja og nej. Du må gerne montere indedelen og stille udedelen op. Men selve tilslutningen af varmepumpen skal der en autoriseret installatør til.

Overvejer du en luft-til-luft varmepumpe, formidler vi gerne kontakten til en autoriseret installatør i dit lokalområde.


Relaterede artikler

Afskærmning af varmepumpe

En varmepumpeskjuler kan både beskytte varmepumpens udedel mod sol, vind og vejr, men den kan også skrue lidt ned for eventuelle lydgener.

Læs mere

 

Placering af varmepumpe

Det er vigtigt at tænke over, hvor du placerer og monterer din varmepumpe, for at få den maksimale effekt ud af varmepumpen.

Læs mere

 

Vedligeholdelse af varmepumpe

Med en varmepumpe er du sikret miljøvenlig, energieffektiv og billig varme mange år frem i tiden – især hvis du også sørger for at holde din varmepumpe ved lige.

Læs mere

 

Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist

Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.

Kom godt i gang

keyboard_arrow_up
Loading...