2023/2024

Almindelige betingelser for Vølund Varmeteknik A/S Serviceabonnement

1. Anvendelsesområde

Aftalen gælder for alle Vølund varmepumper, herunder luft/vand, luft/luft, jordvarme og ventilationsvarmepumper.

2. Aftaleperiode

Serviceabonnementet er gældende fra den 1. april 2024 til den 31. marts 2025. Den 1. april kaldes for serviceaftalens hovedforfaldsdato. Uanset tegningsdato udløber et service år altid den 31. marts. Seneste rettidige indbetaling er den 1. april.

3. Serviceabonnement

Omfatter:

  • Telefonsupport til fejlfinding
  • Telefonsupport til igangsætning
  • Generel assistance til driftsoptimering af din varmepumpe
  • Fast udkaldsgebyr på kr. 1.462,50 + gebyr

Omfatter herudover udførelse af et årligt serviceeftersyn. Hvis der på et årligt servicebesøg findes fejl, der kan udbedres på stedet, vil dette være indeholdt i abonnementsprisen, hvis udbedring heraf varer maksimum en time.Reservedele debiteres særskilt. Fejludbedring længere end én time debiteres særskilt med et udkaldsbeløb på kr. 1.520 inkl. moms + miljøbidrag og dieseltillæg.

Tilkaldes Vølund Varmetekniks servicetekniker i yderste nødstilfælde til driftsstop i tidsrummet 16.00–20.00 på hverdage og kl. 8.00–20.00 i weekender og på helligdage, vil der blive opkrævet et udkaldsgebyr på kr. 3.040 inkl. moms + miljøbidrag og dieseltillæg.

Tilkald i forbindelse med driftsstop eller funktionsfejl skal bestilles på service@volundvt.dk eller på telefon 97 17 20 52.

Serviceeftersynet udføres som et forebyggende vedligeholdelseseftersyn på de komponenter, der er dækket af Serviceabonnement en gang om året, og omfatter:

Jordvarmepumper:

  • Kontrol af brinetryk
  • Kontrol og evt. regulering af varmepumpens klimastyring
  • Kontrol af sikkerhedsanordninger
  • Kontrol/rensning af snavssamler brinekreds, hvis afspærringsventil er monteret
  • Kontrol af brinens frysepunkt
  • Afprøvning af lavtryksalarm brinekreds
  • Efterfyldning af op til 5 liter IPA sprit/Mostanol/Glykol uden beregning – hvis nødvendigt jf. frysepunkt.
  • Kontrol af trykekspansionsbeholder.
  • Visuel kontrol af kompressor/tilslutninger
  • Kontrol af anlægstryk varmeanlæg
  • Kontrol og rensning af snavssamler varmeanlæg hvis der er monteret afspærringsventiler.
  • Kontrol eller udskiftning af anode i varmtvandsbeholder
  • Eventuel reparation/udskiftning af komponenter tilhørende varmepumpen inden for én time.

Luft/vand, luft/luft og boligventilationsvarmepumper:

  • Visuel kontrol af kompressor / tilslutninger
  • Evt. kontrol af ventilationsmængde
  • Kontrol af sikkerhedsanordninger
  • Utætheder kompressor / kølemiddelrør
  • Rensning af fordamper, justering af korrekt flow hen over fordamper / kondensator
  • Kontrol af anlægstryk varmeanlæg
  • Kontrol / rensning af snavssamler, hvis der er monteret afspærringsventiler.
  • Kontrol af ekspansionsbeholder
  • Rengøring af loftsarmaturer
  • Eventuel reparation / udskiftning af komponenter tilhørende varmepumpen, inden for én time.
  • Eventuel udskiftning af luftfiltre

Leverede reservedele afregnes til gældende dagspriser, minus 15% ifølge Vølund Serviceabonnement. Udskiftede reservedele skal gemmes indtil de er opkrævet og betalt.

4. Sikkerhed

Hos Vølund Varmeteknik arbejder alle efter gældende sikkerhedsregler. Det gælder også i forbindelse med driftsstopservicering af varmepumper. Måtte der ikke være fri adgang til varmepumpen eller er varmepumpen installeret et sted, hvor det sikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt at befinde sig, eksempelvis jævnførende stigeregulativet, vil et serviceeftersyn ikke blive foretaget.

5. Følgende ydelser er IKKE dækket af aftalen:

  • Forbrug af reservedele af enhver art
  • Udskiftning af varmepumpe
  • Udskiftning af varmtvandsbeholder eller udsyring/ rensning af rør eller varmespiraler i varmtvandsbeholder.
  • Udskiftning af brugsvandspumpe
  • Arbejde, der skal udføres på bygningsdele
  • Tømning og fyldning af kølemiddel på kølekredsløb
  • Demontering af skabe eller hylder, hvis pladsforholdene gør servicearbejdet særligt vanskeligt, eksempelvis hvor varmepumpen er indbygget i et skab o.l.
  • Særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at udføre servicearbejdet, eksempelvis brug af kran, lift, stillads eller lignende.
  • Kontrol eller udskiftning af anode i varmtvandsbeholder, der ikke er et Vølund-produkt.
  • Tilkald til defekte komponenter, som alligevel ikke ønskes udskiftet.

Følgende situationer er ikke dækket af serviceaftalen og skal betales særskilt:

  • Serviceabonnementet kan ikke tegnes på anlæg med allerede opståede og/eller afhjulpne defekter.
  • Skader på varmepumpen, der er omfattet af en bygnings- eller fritidshusforsikring eller selvrisiko under sådan forsikringsskader.
  • Fejl, som er forårsaget af manglende pasning, hærværk, frost- og vandskade samt overspænding (lynnedslag)
  • Tilkald ved uvilje til selv at forsøge at genstarte efter Vølund Varmetekniks anvisninger.
  • Skader eller fejl på ukurante komponenter
  • Skader eller fejl forårsaget af uautoriserede personer
  • Skader eller fejl på eller forårsaget af husets elinstallation
  • Skader eller fejl i den varmefordelende del af varmeanlægget (rør, radiatorer mv.)
  • Skader eller fejl som følge af kombinationsdrift (f.eks fastbrændsels-, solvarmevarmeanlæg og lignende.)
  • Tilkald til strømsvigt, vandpåfyldning, fejlbetjening af varmepumpen eller fejlbetjening, fejljustering og indstilling af klimastyringen.
  • Tilkald i forbindelse med vagten, som viser sig alene at være manglende varmt brugsvand.
  • Forgæves kørsel til besøg ved adviseret serviceeftersyn eller rekvireret tilkald. Der vil blive opkrævet et gebyr på kr. 1.195 inkl. moms + miljøbidrag og dieseltillæg i 2023.

6. Åbningstider

Vølund Varmetekniks serviceafdeling har følgende åbningstider: Fra 1. oktober til 31. marts fra kl. 07.00- 20.00 på hverdage og kl. 08.00-20.00 i weekenden. I tidsrummet kl. 16.00-20.00 på hverdage og i weekenderne vil der primært blive ydet telefonsupport og kun i yderste nødstilfælde decideret udkald.

Her vil der blive foretaget midlertidig afhjælpning på en sådan måde, at det er til mindst mulig ulempe for kunden. Fra 1. april til 30. september fra
kl. 07.00-16.00 (mandag-torsdag), fredag kl. 07.00- 15.00. Aftalen gælder ikke 1. maj, fredag efter Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag.

7. Betaling

Betaling for Vølund Serviceabonnement forfalder årligt forud ved periodens begyndelse. Ydelser og reservedele, der ikke er dækket af serviceaftalen, faktureres løbende i forbindelse med serviceeftersyn eller tilkald.

8. Regulering af priser

Vølund Varmeteknik forbeholder sig ret til at regulere aftalepriserne i takt med prisudviklingen eller ved andre forhold, der påvirker omkostningsniveauet på kundens aftaletype eller varmepumpen.

9. Fornyelse og opsigelse af aftalen

Aftaleperiode og hovedforfaldsdato er fastsat under punkt 2. Hvis aftalen ikke opsiges, fornyes den automatisk for en ny aftaleperiode. Ved refusion af eksisterende aftaler uden for varslingsperioden vil der blive fratrukket et administrationsgebyr på kr. 960,00. Aftaler, hvor der er gennemført eftersyn, eller hvor Vølund Varmeteknik har været på et udkald, vil ikke blive refunderet. Vølund Varmeteknik forbeholder sig ret til at opsige aftalen, såfremt kunden ikke følger Vølund Varmetekniks anbefalinger vedr. varmepumpen og varmeanlægget. Aftalen skal opsiges skriftligt på volundvt.dk under iagttagelse af ovenstående betingelser. Ved hussalg er der mulighed for at opsige aftalen, ligesom der også er mulighed for at overdrage serviceabonnementet til ny ejer.

Kontakt os gerne for yderligere oplysninger, men husk at sende nye kontaktoplysninger til os.

10.Tvister

Tvister mellem kunden og Vølund Varmeteknik afgøres efter dansk ret. Sager mod Vølund Varmeteknik – med relation til ydelser leveret i henhold til disse almindelige betingelser – anlægges ved civilretten i Århus.

11. Øvrige henvendelser skal ske til:

Vølund Varmeteknik A/S
Industrivej Nord 7 B
7400 Herning
Telefon 97 17 20 52
service@volundvt.dk

 

Bestil varmepumpe service her

keyboard_arrow_up
Loading...