Nyheder
Kortsigtede løsninger med langsigtede konsekvenser
18. april 2024
Både blandt forbrugerne og i Varmepumpeindustrien er frustrationsniveauet højt. Manglende transparens, modstridende politiske strategier og fraværet af teknologineutral energirådgivning betyder, at udbredelsen af varmepumper og dermed den grønne omstilling er gået i stå.
NIELS PETER SKOV, FORMAND FOR VARMEPUMPEINDUSTRIEN I DANMARK
I Varmepumpeindustrien oplever vi fra politisk hold flere barrierer, der i bedste fald sinker den grønne omstilling og i værste fald bremser den, fastholder fossile brændstoffer og skaber tvivl hos forbrugeren om, hvilken opvarmningsform, de skal vælge. Det er problematisk på flere områder, og da valget af varmesystem ofte er en dyr investering med langtrækkende konsekvenser for privatøkonomien, og hvis valget ikke er rigtigt, bliver både forbrugerne og miljøet taget som gidsler. Det betyder kortsigtede løsninger med langsigtede konsekvenser for miljøet i form af en stigning i salget af nye gaskedler.
Rette varme på rette sted
Det er ingen hemmelighed, at markedet for varmepumper i Danmark har oplevet et voldsomt dyk siden 2022. Årsagen til det skal blandt andet findes i ovenstående barrierer, men det handler også om, at udrulningen af fjernvarme, som er udlagt til kommunerne, fastholder forbrugerne i et limbo, hvor de ikke selv kan træffe den beslutning, der er rigtig for dem.
Det er vigtigt at slå fast, at det for os ikke handler om en kamp mellem fjernvarme og individuelle varmepumper, for i Varmepumpeindustrien er vi af den overbevisning, at fjernvarme sagtens kan være den rigtige opvarmningsform i nogle områder. For os handler det om, at forbrugerne, de steder hvor en varmepumpe både privatøkonomisk, samfundsøkonomisk og miljømæssigt er den bedste løsning, også bliver hjulpet til at træffe den rigtige beslutning. Det er ikke tilfældet i dag, og derfor tyer nogle forbrugere til en løsning, de i forvejen kender og som er økonomisk inden for rækkevidde – nemlig gaskedlen. Og det er på alle måder et problematisk valg.
Politiske vilkår modarbejder de politiske mål
På trods af at et bredt flertal i Folketinget for 1.5 år siden fastsatte et mål om, at ingen boliger i Danmark skal være opvarmet med gas i 2035, kan man konstatere med tal fra Sikkerhedsstyrelsen, at der i 2022 blev installeret 4421 gaskedler, og tallet i 2023 steg med yderligere 3833 gaskedler. Det giver sammenlagt mere end 8000 gaskedler de seneste to år, alle med en forventet levetid, der langt overstiger 2035. Det er svært at få øje på logikken, når man holder det politiske mål og de faktiske tal op mod hinanden. Så man fristes til at spørge: Hvad er strategien for udfasning af gaskedler, Lars Aagaard?
Gaskedler skiftes ud med gaskedler
Som billedet er nu, skiftes gaskedler ud med gaskedler, fordi gaspriserne er lave, og kommunerne mangler afklaring om, hvor der skal være fjernvarme og tilskudspuljen til varmepumper ikke er aktiveret. Forbrugerne mangler med andre ord transparens, når de skal vælge varmeløsning. Det betyder, at den grønne omstilling simpelthen går for langsomt i forhold til at gøre Danmark fri for fossile brændsler. Aldrig før er så mange installatører blevet kontaktet af privatforbrugere, der ønsker at skifte deres nedbrudte gaskedel ud med en ny gaskedel. Vi kan ikke understrege kraftigt nok, at der skal politisk handling til for at vende denne udvikling.
Forbrugerne bliver fastholdt i et fjernvarme-limbo
I udgangen af 2022 lovede Folketinget forbrugerne klar besked om udrulningen af fjernvarme. I starten af 2024 venter vi stadig på en afklaring af, hvor og hvornår der kommer fjernvarme, og hvor der skal satses på individuel opvarmning. Tidshorisonterne er så lange, at forbrugerne bliver ude af stand til at tage de rigtige beslutninger. Et eksempel er Greve kommune, der planlægger konvertering i fem faser, hvor fase 3, 4 og 5 vil ske i 2035, 2037 og 2038.
Samtidig er det en stor udfordring for kommunerne at tilbagekonvertere et boligområde fra fjernvarme til individuel forsyning, når et evt. fjernvarmeprojekt er faldet. Det ser vi i Varmepumpeindustrien også som en barriere, da mange områder jo så vil forblive potentielle fjernvarmeområder. For forbrugeren indebærer det, at de ikke kan søge tilskud til en varmepumpeinstallation. Som vi ser det, skal bekendtgørelsen laves om, eller også skal bekendtgørelsen om varmepumpepuljen ændres, så muligheden for tilskud ikke er begrænset af, at et område er et udlagt som potentielt fjervarmeområde. Alt andet forsinker og umuliggør den grønne omstilling.
Beregningsafvigelser i projektforslag
I Varmepumpeindustrien er vi ikke af den opfattelse, at fjernvarme og varmepumper er politisk ligestillede. Derfor har vi søgt aktindsigt hos 98 kommuner for at få indblik i, hvor mange projektforslag, der var indsendt i første halvdel af 2021. Formålet var desuden at få indblik i beregningerne, der har ligget til grundlag for evt. godkendte projekter.
Formålet med gennemgang af projektforslagene var at give et indblik i variationen af de parametre, der bliver benyttet, når individuelle varmepumper, herunder især luft til vand-varmepumper, beregnes som det alternative scenarie til fjernvarmeudbygningen. Her kan vi konstatere, at vi i beregningerne ser afvigelser på varmepumper, som ikke er på niveau med det, vi oplever i hverdagen. Det vækker undren hos os, at ingen på de mere end 600 forslag har spurgt os, om tallene ser rigtige ud for varmepumpeberegningerne, for faktum er, at beregningerne vil falde ud til varmepumpens fordel i 9 ud af 10 gange, hvis man anvender tallene i Energistyrelsens teknologikatalog. Det er blot ikke tilfældet i de beregninger, vi har set. Vi har tidligere opfordret til at kræve alle fjernvarmeprojekters økonomi genberegnet, så ingen er i tvivl om samfundsøkonomien og forbrugernes personlige økonomi.
Der er brug for offentlig teknologineutral rådgivning
I forlængelse af ovenstående står det klart, at forbrugerne har brug for teknologineutral rådgivning fra myndighedernes side. Vi oplever et billede af, at mange kommuner fejlagtigt kun råder til at vælge fjernvarme uden at foretage en neutral vurdering af, hvilken varmeløsning der er den rette i det specifikke tilfælde eller kende tidshorisont og pris. Der er et stort behov for at hjælpe borgerne til at vælge billige grønne løsninger ud fra en varmekildeneutral vejledning, og der bør findes værktøjer til at sikre objektiviteten – en objektivitet som kommunerne bør være forpligtet til at efterleve.
Sæt boligejerne fri
På trods af at fjernvarmepuljen allerede er frigivet, venter vi fortsat på, at det samme gør sig gældende for varmepumpepuljen i 2024. Vi kan kun opfordre til, at man fra politisk hold holder op med at sidde på hænderne og får iværksæt nogle initiativer, der fjerner barriererne og sætter boligejerne fri. En mulighed kunne være at lave tilskudsmuligheden om til et skattefradrag frem for en pulje, så markedet kan udvikle sig løbende hen over året. Lige nu er gaspriserne billige, så vi kan kun opfordre til handling nu for at undgå situationen fra 2022, hvor alt skulle gå stærkt, ingen kunne følge med og priserne derfor steg uhensigtsmæssigt meget. Varmepumpeteknologien er klar og har været en tryg og afprøvet teknologi i mere end 40 år. Nu mangler bare at rammebetingelserne bliver skabt, så vi kan få tilsikret at den grønne omstilling rulles ud, og de fossile brændsler bliver faset ud.