Nyheder


Byg på Vølund viden - 40 års erfaring med bæredygtige varmeløsninger

4. april 2018

I mere end 40 år har Vølund Varmeteknik været en af pionererne indenfor varmepumper og bæredygtige energiløsninger. Den erfaring stiller firmaets projektafdeling til rådighed for rådgivere ved større bygge- og projektopgaver. Mød firmaet på Building Green i Aarhus.

Sydfyns Elforsynings domicil Vores Lys udnytter bæredygtige energiformer som sol, vind og jordvarme. 5 stk. 60 kW-varmepumper fra Vølund Varmeteknik henter energi ud af undergrunden gennem 10.000 meter jordslanger. Om sommeren kan processen vendes og bruges til køling af bygning. Læs om projektet ved at klikke på linket her.

 

Vølund Varmeteknik har mere end 140 års erfaring på det danske marked og over 40 års praktisk erfaring indenfor miljøvenlige varme- og ventilationsløsninger til dansk boligbyggeri, landbrug, institutioner og erhverv.

Hos Vølund Varmeteknik oplever man en stigende efterspørgsel på bæredygtige energiløsninger:

- Stadigt flere fokuserer på samspillet mellem energi- og ventilationsløsninger. Både professionelle og private ser på faktorer som komfort, kvalitet og energioptimering. Derfor hjælper vi med rådgivning, dimensionering og projektering af blandt andet jordvarmeanlæg og luft-til-vand varmepumper ved større bygge- og projektopgaver, fortæller salgs- og marketingchef Niels Peter Skov og fortsætter:

- Vi er vant til at samarbejde med arkitekter og bygherrer om at skabe varmeløsninger, der er skræddersyet til det enkelte projekt. Med Vølund Varmeteknik får man en sparringspartner med styr på den tekniske del og et indgående kendskab til tilskudsordninger, myndighedskrav, bygningsreglementer og alt det, der hører med til et større projekt.

Byg på viden

Under mottoet "Byg på vores viden" stiller Vølund Varmetekniks projektafdeling sig til rådighed med viden og teknisk assistance ved projektering og dimensionering af varme- og ventilationsløsninger. Arkitekter, konstruktører, installatører, byggefirmaer mfl. får dermed direkte adgang til årtiers akkumuleret viden og dokumenterede resultater.

- Uanset om der er tale om renovering eller nybyggeri, er der behov for et overblik, der sørger, for at alle kompetencer spiller sammen. Hos Vølund Varmeteknik er vores projektafdeling specialister i at rådgive i hele processen fra start til slut. Med over 40 års erfaring har vi den fornødne erfaring og ekspertise til at dimensionere og projektere varmeløsninger i stor skala, så vores kunder opnår den optimale driftsøkonomi, forklarer Niels Peter Skov.


Download


Yderligere oplysninger:

Niels Peter Skov
Salgs- og marketingchef

E-mail: nps@volundvt.dk
Tlf.: 26 73 07 51

 

 

Tilbage

keyboard_arrow_up
Loading...