Intern tekniker til kundesupport

Vølund Varmeteknik A/S har egen serviceorganisation med 30 medarbejdere over hele landet. Vi søger nu endnu en teknisk kollega - denne gang til kundesupport på kontoret i Herning.

Se, hvad det vil sige at arbejde hos Vølund

Om stillingen

Du tilbydes en fuldtidsstilling i vores serviceafdeling, hvor du sammen med et erfarent serviceteam skal sikre teknisk rådgivning og professionel support af vores kunder. 

Henvendelserne, som du skal besvare, vedrører varmepumper, ventilation, pillefyr samt andre produkter i Vølunds sortimen, og vores kunder er primært VVS-installatører. Dine daglige arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte:

  • Telefonisk support af erhvervskunder/private kunder
  • Besvarelse af kundehenvendelser på mail
  • Kontakt til eksterne teknikere og samarbejdspartnere

Din baggrund

Du er formentlig uddannet el-installatør/VVS-installatør / VVS-tekniker og har evt. en køleteknisk uddannelse med erfaring fra et lignende job eller fra et tidligere job som servicemontør, men dit fagområde er underordnet. Dog vil det el-tekniske vægte højt.

Du kan have erfaring indenfor enten varmepumper eller pillefyr, men vi lægger størst vægt på, at du har lyst til den daglige telefonkontakt med vores kunder.

Skulle du være nyuddannet el-installatør/VVS-installatør, VVS-tekniker eller maskinmester - og har du lyst til at arbejde med servicesupport for en professionel virksomhed - så er du også velkommen til at søge jobbet.

Med andre ord; dine faglige kompetencer vil være afgørende for, hvordan vi sammensætter jobbet som intern service-tekniker. Det vigtigste er, at du forstår at sætte kunden i centrum i forbindelse med den daglige telefonsupport, og at du har en positiv og åben tilgang til løsning af de daglige arbejdsopgaver.

Ansøg nu

Det kan vi tilbyde dig

En afvekslende hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder

Gode og engagerede kolleger med en uformel omgangstone

Omfattende on-boarding program


Løn efter kvalifikationer

5 ugers ferie og 5 ferie-/fridage

Sundhedsordning og pensionsordning

Søg stillingen

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV mærket "Servicetekniker til kundesupport" til teknisk chef Per Thomsen.

Søg stillingen her

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send os din ansøgning snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Thomsen direkte på +45 24 48 88 86.

keyboard_arrow_up
Loading...