Elev til økonomiafdelingen

Vi er på en vækstrejse, hvorfor vi søger en serviceminded elev til vores økonomiafdeling. Vi søger en elev, der brænder for en uddannelse med speciale i økonomi med start d. 1. september 2022.

Velkommen til Vølund Varmeteknik

Hos Vølund Varmeteknik kan vi tilbyde dig et alsidigt og udviklende uddannelsesforløb, hvor du sammen med nogle dygtige og engagerede medarbejdere kommer til at løse nogle af de mange administrative arbejdsopgaver, som løftes i Økonomiafdelingen. Du kommer til en virksomhed, hvor vi har travlt, så du skal helst være indstillet på at arbejde i et godt fællesskab, hvor vi gerne hjælper hinanden.

Din dag som økonomielev

Du får selvfølgelig en grundig oplæring og introduktion til arbejdsopgaverne. Du vil få en arbejdsdag, der ofte indeholder en god blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede arbejdsopgaver. Du bliver en del af en stærk faglig og social afdeling. Du får tilknyttet en elevansvarlig, som kan give råd og sparring igennem hele dit elevforløb – både hvad angår uddannelsen og arbejdspladsen.

Igennem din elevtid kommer du til at understøtte hele organisationen. Du vil derfor arbejde sammen med kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Som økonomielev vil arbejdsopgaverne variere, men sikkert er det, at du bliver introduceret til forskellige arbejdsopgaver med fokus på regnskab og bogføring. Du kan blandt andet få mulighed for at arbejde med følgende arbejdsopgaver:

  • Kontering
  • Bogføring
  • Debitor og kreditor
  • Diverse afstemninger
  • Controlling

Din baggrund

Du har bestået eller forventer at bestå: EUX med retning kontor, STX eller HTX med et 5-ugers EUS-/HGS-forløb eller HG/HGV med gode karakter inden tiltrædelse. Er du fyldt 25 år inden grundforløbets start (EUX/EUS), bedes du sende en realkompetencevurdering med din ansøgning. Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, bedes du kontakte din lokale uddannelsesinstitution.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du tager ansvar for dit arbejde og din egen faglige og personlige udvikling. Du har gode samarbejdsevner, da vi værdsætter et tæt fagligt fællesskab og sparring i vores daglige opgaveløsninger. Du har kendskab til it på brugerniveau og som person er du nysgerrig og følger med i de forandringer, der sker omkring dig. Du er indstillet på, at rutineopgaver er en del af hverdagen.
Jobbet indeholder en del kommunikation – fx via telefon og mail – det er derfor væsentligt, at du formulerer dig klart, præcist og tydeligt både i skrift og tale.

Vi tilbyder

En uddannelse i en solid og velfunderet virksomhed i vækst.

Der indgås en aftale om en 2-årig uddannelsesstilling med en 37 timers arbejdsuge. Udover den praktiske uddannelse er der i alt ca. 10-15 ugers skolegang inklusiv en afsluttende fagprøve.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de vilkår, der er gældende for kontorelever med speciale i økonomi. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Dit primære arbejdssted bliver på Industrivej Nord 7B, 7400 Herning.
 

Er du interesseret?

For yderligere oplysninger kontakt Helle Storm +45 96 94 97 13 eller Kjeld Klemmensen på +45 96 94 97 08. Ansøgning med relevante bilag bedes fremsendt på mail til hrs@volundvt.dk og vi forventer at holde samtaler løbende og med slut senest medio august.

Din garanti for en god arbejdsplads

Vi er Great Place to Work-certificeret. Og det er vi stolte af. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt, og vores arbejdsmiljø er i topklasse. Derfor arbejder vi hele tiden målrettet mod at udvikle vores arbejdsplads i en positiv retning. Læs her, hvordan vores medarbejdere oplever Vølund Varmeteknik som arbejdsplads.  

Læs mere

keyboard_arrow_up
Loading...