Driftschef søges til nøglerolle i Vølund Varmetekniks serviceteam

Vølund Varmeteknik søger en erfaren driftschef til at lede og udvikle vores serviceteam. Du vil have det overordnede ansvar for teknisk support, vidensdeling og optimering af serviceindsatsen.

Se, hvad det vil sige at arbejde hos Vølund

Om stillingen

Som driftschef hos Vølund Varmeteknik får du det overordnede ansvar for at sikre en velfungerende og attraktiv serviceafdeling. Du bliver nøgleperson i den daglige ledelse og udvikling af serviceafdelingen – både strategisk og operationelt. Rollen kræver, at du har blik for både mennesker, processer og resultater, og at du trives i et miljø, hvor kvalitet, effektivitet og samarbejde er i højsædet.

Du vil få stor indflydelse på afdelingens retning og udvikling, og du bliver en vigtig sparringspartner for både direktionen, den kommercielle ledergruppe og teknikere, ligesom du kommer til at indgå i den kommercielle ledergruppe. Stillingen rummer både personaleansvar, økonomisk ansvar og mulighed for at præge fremtidens servicekoncepter. Det forventes, at du har et kommercielt drive og har forståelse for og lyst til at indgå som en vigtig deltager i den kommercielle afdeling. Vølund Varmeteknik er en salgsvirksomhed – med et stærkt kommercielt drive – og serviceorganisationen med dens serviceaktiviteter er en understøttende aktivitet for vores salgsindsats på det danske marked.

Dine arbejdsopgaver

  • Daglig ledelse og sparring med driftleder samt interne koordinerings- og abonnementteams
  • Udarbejdelse og opfølgning på budgetter og kvalitetsmål
  • Optimering af arbejdsgange og digitalisering af processer
  • Ansvar for afdelingens flåde, værktøj og lagerstyring
  • Udvikling og implementering af bæredygtige løsninger
  • Reklamationshåndtering og kundeservice på højt niveau - Forhandling med leverandører og samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af samarbejdsaftaler og tilbud
  • Analyse af kundetilfredshed og medarbejdertrivsel
  • Overholdelse af ISO 9001:2015, arbejdsmiljølovgivning og VVS-autorisation
  • Koordinering af APV og sikkerhedsprocedurer
  • Deltagelse i kommercielle udviklingsprojekter og brandinginitiativer

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – fx som VVS-installatør, maskinmester eller lignende – kombineret med erfaring fra en ledende rolle i en teknisk eller serviceorienteret organisation. Du har solid forretningsforståelse og kan balancere daglig drift med strategisk udvikling.

Du er en tydelig og motiverende leder, der formår at skabe engagement og retning. Du har erfaring med personaleledelse, økonomistyring og procesoptimering – og du trives med at tage ansvar og skabe resultater sammen med dit team.

Det kan vi tilbyde dig

En afvekslende hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder

Gode og engagerede kolleger med en uformel omgangstone

Omfattende on-boarding program


Løn efter kvalifikationer

5 ugers ferie og 5 ferie-/fridage

Sundhedsordning og pensionsordning

Søg stillingen

Har du lyst til at høre nærmere om stillingen, eller har du spørgsmål? Du kan træffe vores kommercielle direktør Niels Peter Skov på mobil nr. 26 73 07 51, hvor han er klar til at fortælle meget mere om stillingen.

Hvis du hellere vil sende os en ansøgning med det samme, er du også velkommen til at gøre dette. Vi glæder os til at høre fra dig under alle omstændigheder.

Søg stillingen her

keyboard_arrow_up
Loading...