Vølund rykker indendørs med ny luft-til-vand varmepumpe
Med S735 siger Vølund farvel til udedelen og goddag til vandbårne varmepumper, hvor alt er samlet indenfor og henter energien fra boligens ventilationsanlæg.
S735 fra Vølund Varmeteknik er et oplagt valg, når der skal bygges nyt eller renoveres. Der er tale om en inverterstyret boligventilationsvarmepumpe med integreret varmtvandsbeholder, der sørger for både vand, varme og ventilation på én gang.
Kobles et SAM S44-indblæsningsmodul på anlægget, opnås indblæsning af frisk, opvarmet luft, mens S735 sørger for korrekt udsugning af luft fra køkken, bad, bryggers og toilet.
Hele installationen er samlet indenfor, og den manglende udedel giver en række fordele. Blandt andet kræver S735 mindre vedligehold, og der er ingen udfordringer med placering i forhold til lyd og æstetik.
Derfor skal du vælge luft-til-vand varmepumpen
Med en luft-til-vand varmepumpe henter du varme fra naturen ved at udnytte varmeenergien i omgivelserne. Luft-til-vand varmepumpen er el-drevet og leverer typisk 4-5 gange så meget varmeenergi, som den anvender i el-energi. Det betyder, at luft-til-vand varmepumpen er en driftsøkonomisk og miljøvenlig varmeløsning.
"Løsningen fungerer rigtig godt, og det er superpraktisk med vand, varme og ventilation samlet i én installation"
— Allan Laursen, bygmester og direktør Allan Laursen hos DinBOLI
Alt i én
I Låsby nær Aarhus har byggefirmaet DinBOLI opført syv rækkehuse på 85-88 kvadratmeter, hvor alle har den nye varmepumpe installeret. Arbejdet er udført af den mangeårige samarbejdspartner VVS & EL Experten fra Brædstrup.
– Løsningen fungerer rigtig godt, og det er superpraktisk med vand, varme og ventilation samlet i én installation, fortæller bygmester og direktør Allan Laursen fra DinBOLI. Han fortsætter:
– Det bedste er nok, at vi undgår at have en udedel, som ved denne type byggerier både optager plads og kan give udfordringer med afstandskrav til naboer ift. lyd.
Som husfabrikant, VVS-installatør eller byggerådgiver er S735 relevant at have i tankerne, når der skal vælges eller rådgives om en varmepumpeløsning til et nyt byggeri eller et renoveringsprojekt. S735 er en effektiv boligventilationsvarmepumpe, der er velegnet til parcel-, kæde- og rækkehuse på 60-170 kvadratmeter. Den tilpasser sig automatisk boligens aktuelle varmebehov og kan – afhængigt af ventilationsmængden, som varierer med boligens størrelse og behov – levere en varmeeffekt mellem 1 og 6,5 kW. Med en SCOP-værdi på op til 4,5 er den et energieffektivt valg i mange boliger.
Brugervenlig betjening
Betjeningen af S735 kan styres via et touch-display eller fra smartphone eller tablet via myUplink. Med myUplink kan man tilgå relevante informationer, starte opdateringer direkte på displayet, få adgang til vejrstyring og drage fordel af Smart Price Adaption, der følger elpriserne.
Med Uplink PRO kan fx bygherrer og boligselskaber få online-adgang til S735 uden at skulle aflægge boligen et besøg. Nemmere og mere brugervenligt bliver det ikke.
Få hele pakken hos Vølund Varmeteknik
Hos Vølund Varmeteknik er vi mere end vores produkter. Vi står klar med rådgivning og sparring, når du skal vælge, hvilken varmeløsning der er den rigtige for dig. Vælger du en varmepumpeløsning, hjælper vi dig med at dimensionere varmepumpen korrekt, så du får en løsning, der passer til netop dit behov. Og når din varmepumpe først er installeret, har du tryghed i form af kompetent support og varmepumpe service hos os.
Få et tilbud eller rådgivning fra din lokale Vølund-specialist
Overvejer du et produkt fra Vølund Varmeteknik? Få et uforpligtende tilbud. Eller få besøg af din lokale Vølund-specialist.