Direktør i boligselskab fyrer med luft

Selskabet Familiebolig - med base på Fyn - administrerer omkring 1.700 private lejeboliger over hele landet - og der kommer ca. 120 nye til hvert år, hvoraf hovedparten udstyres med luft-til-vand vandpumper for at sikre beboerne billig og bæredygtig opvarmning.

For direktør og partner Henrik Johansen er det naturligt, at Familiebolig i videst muligt omfang udstyrer alle selskabets nyopførte boliger med varmepumper. Det gælder også hans egen villa i Strib, og han skænker aldrig anlægget en tanke: For det kører jo bare, som han fortæller.

Da familien Johansen i 2017 fik mulighed for at opføre en villa med udsigt over Lillebælt, var der ingen tvivl i Henrik Johansens sind. Huset skulle opføres i de bedste materialer og have både solceller på taget til elproduktion og en luft-til-vand varmepumpe til bæredygtig opvarmning.

"Gennem årene har jeg været med til at opføre og udleje hundredvis af rækkehuse og villaer, så jeg har masser af erfaringer med forskellige opvarmningsformer. Vi kunne eksempelvis have valgt fjernvarme. Det koster omtrent det samme i forbindelse med opførelsen, og det er en god, stabil opvarmningsform til en fornuftig pris", forklarer Henrik Johansen.

"Alligevel valgte vi en varmepumpe til vores eget hus, ligesom vi gør ved langt de fleste af vores lejeboliger. Ganske enkelt, fordi en moderne varmepumpe fungerer godt og enkelt, og så er den jo bæredygtig og har samtidig en rigtig god driftsøkonomi."

Derfor skal du vælge luft til vand-varmepumpen

Med en luft til vand-varmepumpe henter du varme fra naturen ved at udnytte varmeenergien i omgivelserne. Luft til vand-varmepumpen er el-drevet og leverer typisk 4-5 gange så meget varmeenergi, som den anvender i el-energi. Det betyder, at luft til vand-varmepumpen er en driftsøkonomisk og miljøvenlig varmeløsning.

Læs mere om luft til vand-varmepumper her

"Varmepumpen producerer over fem gange så meget energi i forhold til den mængde el, som driver den. Det betyder, at vi kan varme 385 kvm. op for mindre, end mange betaler i et 70'er parcelhus på 120 kvm. Det siger en hel del om den tekniske udvikling og muligheden for at medvirke til den grønne omstilling"

— Henrik Johansen, Direktør i boligselskabet Familiebolig

Grøn og billig

Varmepumpen hos familien Johansen er en lydsvag model F2120 fra danske Vølund Varmeteknik. Den henter energi i luften udenfor, og derfra sendes den videre til et VVM 320 indemodul, som er forbundet til husets gulvvarmesystem og en varmtvandsbeholder.

"Varmepumpen producerer over fem gange så meget energi i forhold til den mængde el, som driver den. Det betyder, at vi kan varme 385 kvm. op for mindre, end mange betaler i et 70'er parcelhus på 120 kvm. Det siger en hel del om den tekniske udvikling og muligheden for at medvirke til den grønne omstilling", siger Henrik Johansen og tilføjer, at familiens næste bil skal køre på el - naturligvis leveret af solcellerne på taget.

Få hele pakken hos Vølund Varmeteknik

Hos Vølund Varmeteknik er vi mere end vores produkter. Vi står klar med rådgivning og sparring, når du skal vælge, hvilken varmeløsning der er den rigtige for dig. Vælger du en varmepumpeløsning, hjælper vi dig med at dimensionere varmepumpen korrekt, så du får en løsning, der passer til netop dit behov. Og når din varmepumpe først er installeret, har du tryghed i form af kompetent support og service hos os.

Læs mere om, hvorfor du skal vælge Vølund Varmeteknik

Vil du høre mere?

Udfyld formularen og hør mere om mulighederne for at skifte til en luft til vand-varmepumpe fra Vølund Varmeteknik. Du er også altid velkommen til at kontakte os på:

call (+45) 97 17 20 33
email info@volundvt.dk

 

Bliv kontaktet

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne kontakte dig. Læs mere om vores persondatapolitik her.
keyboard_arrow_up
Loading...