Teknisk salgskonsulent til VVS-branchen (Sjælland)
Vi søger en teknisk salgskonsulent til vores stærke team, og du har nu muligheden for at blive en del af markedets førende leverandør af bæredygtige varmetekniske løsninger.
Hos Vølund sælger vi kvalitetsprodukter på baggrund af indsigt, teknisk support og rådgivning. Vi bestræber os på at være med kunderne hele vejen - fra det første møde over dimensionering til den færdige installation. Høj kvalitet og teknisk viden er grundpillerne hos Vølund, og derfor får du en grundig oplæring og løbende videreuddannelse, så du bliver ekspert i virksomhedens varmetekniske produkter.
Om stillingen
Du kommer til at indgå i et meget professionelt salgsteam med mange års erfaring indenfor branchen, og dine salgskolleger står klar til at byde dig velkommen og dele ud af deres erfaringer, knowhow og rådgivning. Du har med andre ord en teknisk stærk organisation i ryggen, der klæder dig på til at rådgive dine kunder og tage del i Vølunds fortsatte succes.
Kør ud hjemmefra og giv kunderne kvalitet
Du får frihed og ansvar til at drive Vølunds salg, hvor en god kundeportefølje står klar til dig. Du bruger din dag ude hos kunderne, som primært er VVS-installatører, men også elektrikere og kølefirmaer. Her rådgiver du i installation, energirigtige løsninger, optimering og projektsalg. Du klæder med andre ord Vølunds kunder på til at kunne skabe det bedst mulige resultat hos deres egne kunder. Det er rådgivning på højt teknisk niveau, og gennem din ærlige dialog bygger du stærke relationer med dine kunder.
Din baggrund
Solid teknisk viden og salgserfaring
Vi forestiller os, at du:
- Har solid teknisk indsigt. Det kan være, du har en håndværksmæssig baggrund, men du kan også have opbygget solid viden om VVS-branchen
- Har god erfaring med salg, og du brænder for at give kunderne en god og ærlig rådgivning
- Er god til at strukturere din hverdag, når du planlægger dine kundebesøg
- Er målrettet og har fokus på det langsigtede mål om at levere kvalitet hver gang
Bliv en del af den grønne omstilling
Hos Vølund ønsker vi at medvirke til en generel bevidsthed om de alternative varmeløsninger, der kan være med til at bidrage positivt i retning af en grøn omstilling. Derfor tilbyder vi bæredygtige og miljøvenlige energiløsninger på tværs af kategorier og arbejder hver dag på at udvikle energieffektive og moderne varmeløsninger baseret på viden og erfaring – og ønsket om at udnytte klodens egne ressourcer mest optimalt.
Det kan vi tilbyde dig
Søg stillingen
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send os din ansøgning snarest.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Jessen hos Peak Rekruttering på tlf.: 2779 5449 eller aj@peakrekruttering.dk.
Du kan søge stillingen på linket nedenfor. Vi glæder os til at høre fra dig.