Intern sælger og rådgiver med teknisk baggrund

Hos Vølund Varmeteknik A/S er vi markedsleder inden for varmetekniske produkter. Det er vi af 2 grunde: Vi sælger markedets bedste produkter, og vi yder markedets bedste service. Vil du med på vores vækstrejse?

Du får en grundig oplæring og løbende uddannelse, så du bliver ekspert på vores produkter. Og du får faste arbejdstider i en succesfuld organisation, hvor vi sammen gør det sjovt at gå på arbejde.

Velkommen til Vølund Varmeteknik

Som vores nye interne sælger bliver du en del af vores salgsteam. Her supporterer du 2 eksterne sælgere og kunderne med servicetekniske spørgsmål og salg. Kunderne omfatter bl.a. kølefirmaer, elektrikere og VVS-firmaer.

Du rådgiver kunderne over telefonen

Du bruger mest tid på salg og holder overblikket over dine kunder, følger op på tilbud og sørger for, at kunderne er opdaterede om leveringen.

Teknisk assistance og salg

Vores varmepumper, pillefyr, ventilation og varmtvandsbeholdere hjælper folk med at holde varmen og give et godt indeklima. Derfor bliver de også brugt mest om vinteren, så det er også der, at kunderne primært ringer ind for at få teknisk hjælp. Derfor bruger du mest tid på rådgivning i vintermånederne og resten af året er fokuseret på salg.

Få grundig oplæring, udvikl dig og bliv klar til mere ansvar

Vores claim er kvalitet, så når du starter får du en meget grundig oplæring. Du kommer i dybden med alle vores produkter, og når du er lært op, kører du ud med en af dine eksterne sælgere mindst en gang om måneden. På den måde møder du kunderne. Samtidig sørger vi for, at du bliver trænet og får fyldt på dine kompetencer, så du altid kan levere kvalitet til kunderne.

Gode salgsevner og teknisk viden

Du er stærk på telefonen, hvor du kan rådgive kunderne, så de føler, at de bliver lyttet til og får svar på deres spørgsmål. Samtidig har du en stærk teknisk viden, hvor du især er vidende om VVS, el eller køl. En kombination er en stor fordel, men ellers lærer vi dig op. Efter vores grundige oplæring har du viden på montørniveau.

  • check Du har god teknisk viden
  • check Du kan lave tekniske tegninger i AutoCAD
  • check Du kan dimensionere og projektere anlæg
  • check Du er evt. vant til at arbejde i CRM, XA, Lotus Notes og Office-pakken

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgs- og marketingchef Niels Peter Skov på 26 73 07 51.

Søg stillingen

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV mærket ”Intern sælger” til Niels Peter på nps@volundvt.dk. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

keyboard_arrow_up
Loading...