Intern sælger

Hos Vølund Varmeteknik A/S er vi markedsleder inden for varmetekniske produkter. Det er vi af 2 grunde: Vi sælger markedets bedste produkter, og vi yder markedets bedste service. Vil du med på vores vækstrejse?

Du får en grundig oplæring og løbende uddannelse, så du er klar til at blive en vigtig del af Vølunds nye kundecenter. Og du får faste arbejdstider i en succesfuld organisation, hvor vi sammen gør det sjovt at gå på arbejde.

Velkommen til Vølund Varmeteknik

Som vores nye interne sælger bliver du en del af vores nyoprettede kundecenter. Her supporterer du 2 eksterne sælgere og kunderne med salgsopgaver af forskellig karakter. Kunderne omfatter bl.a. kølefirmaer, elektrikere og VVS-firmaer.

Hos Vølund Varmeteknik arbejder vi hver dag på at skabe miljøvenlige og moderne varmeløsninger baseret på vores viden og erfaring – og ønsket om at udnytte klodens egne ressourcer mest optimalt.

Læs mere om vores miljøvenlige varmeløsninger

 

Du rådgiver kunderne over telefonen

Du bruger mest tid på salg og holder overblikket over dine kunder, følger op på tilbud og sørger for, at kunderne er opdaterede om leveringen.

Få grundig oplæring

Vores claim er kvalitet, så når du starter, får du en meget grundig oplæring. Du kommer i dybden med alle vores produkter, og når du er lært op, er du klar til at arbejde selvstændigt i hverdagen. Du får en tæt kontakt til vores kunder samtidig med, at du har en bred kontaktflade internt, så det er vigtigt, at du altid kan levere kvalitet til kunderne.

Gode salgsevner og teknisk viden

Du er stærk på telefonen, hvor du kan rådgive kunderne, så de føler, at de bliver lyttet til og får svar på deres spørgsmål. Du må meget gerne have en baggrund fra en teknisk virksomhed - og hvis dette ikke er tilfældet, forventer vi, at du er interesseret i at lære mere inden for VVS, el eller køl.

En del af NIBE

Vølund Varmeteknik er i dag en del af den svenske børsnoterede industrikoncern NIBE, som er Europas førende virksomhed inden for varmebranchen. Det er med til at sikre, at vi kan have konstant fokus på produktudvikling og –forbedringer, så vi hele tiden kan tilbyde miljøvenlige produkter og indeklimaforbedringer til danske forbrugere.

Læs mere om NIBE

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte After Sales Manager Villy Damgaard-Jacobsen.

Søg stillingen

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV mærket ”Intern sælger” til Villy på vdj@volundvt.dk. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send os din ansøgning snarest ....

Vi glæder os til at høre fra dig.

keyboard_arrow_up
Loading...